I forlængelse af i gårs indlæg om, at vores børn lærer os at nyde detaljerne, hverdagen og øjeblikket… De lærer os også noget andet: At alt hele tiden forandrer sig. At livet er foranderligt. Og at vi kan lige så godt overgive os til det (og især nyde den erkendelse, når ting går ad H til…)
I går troede jeg for eksempel, jeg havde en ret stor og moden søn. Han sendte nemlig sin far og mig en mail, der blandt andet indeholder disse ord:
Kære Mor og far,
Jeg er meget ked af at have været sådan en idiot i et godt stykke tid.
Jeg vil gerne sige undskyld for alt hvad jeg har gjort, ikke gjort og sagt i dette forløb.
Jeres søn
Jacob
I dag kommer han hjem fra skole og har haft Uge Sex- tema. Need I say more… Jeg spørger, om han lærte noget – og han svarer,
“Ja, jeg lærte, at i England har de et projekt, hvor unge kriminelle skal lære at reparere biler.”
Og dermed lærte jeg, at lige som jeg tror, jeg kan være sikker på noget, så smutter det fra mig igen. Og det er godt sådan.
PS:
Calvin er en anden elskelig stor-lille dreng
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Han lyder simpelthen som en skøn dreng:-)