Tirsdag den 5. januar

af Anna Skyggebjerg den 5. januar 2010

 Vejret har forandret sig. Det regner og temperaturen er faldet med 20 grader. Det er nok for at lette vores overgang: Vi tager hjem på fredag, og antallet af hele dage er nu nede på to… De skal nydes fuldt ud! Og det er ikke svært, for her er altså helt pænt, selvom her er diset:

1

I dag bestod Jacobs skolegang af en enetime i naturvidenskab, hvilket betød, at han og jeg gik en lang tur på Estaten. Vi snakkede om de dyr, vi så – og også om de dyr, vi ikke så. Og vi snakkede om alt muligt andet. For det er jo det, der sker, når man går der og holder i hånd. Han fortalte mig om sit bedste minde. Og han fortalte mig om de billeder, han huser, som ikke er minder, men bare gode billeder, han kan tage frem, når han har lyst. For eksempel et billede af en grøn sofa, hvor han sidder og pakker julegaver op med mor og far, der smiler – ”og jeg er meget lille”.

Jeg blev så glad på hans vegne. For et rigt indre liv er en evig kilde til Zen for både børn og voksne. Det er en helle, en ø af fred indeni, som man kan besøge, når der er behov for det. Og er der ikke det for os alle ind imellem?

2

Elise og jeg tjekkede mails sammen. Jeg stod bag hende og læste med over hendes skulder. Teenagepiger kommunikerer 80% ved hjælp af udråbstegn og smiley’er. For alt er stort og godt. Det var så sødt, at mine bobler i maven kom helt op til overfladen og ramte hende som et kys i nakken.

3

Det er ikke pænt at prale, men nu gør jeg det alligevel… Jeg har nemlig købt en ring, jeg brænder for at vise frem. En ægte perlering. Jeg føler mig som en million (men den har kostet 50 kr.) – og som en i den alder, hvor alt er med udråbstegn efter:

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

FruGosch 6. januar 2010 kl. 22:54

Jacob minder mig sådan om min egen dreng på 9. De kloge og kærlige ting, han siger. Og min dreng kan også bare huske så mange ting og har en enorm fantasi. Tror, at din dreng måske har lidt nemmere ved mange ting, for min er lidt skrøbelig, følsom på nogle områder. Men uh ,det er altså en skønt med en søn i den alder. De er stadig til det der med at holde i hånd og synes deres mor er smuk :-) og skal puttes osv. Og så er de lige pludselig også lidt store og blevet så kloge på livet. Og stadig så små og umiddelbare, at de siger tingene lige ud.

Nuij, den er fin, den ring. OG din hånd ligner en teenagers :-)

Skriv en kommentar