1
I nat sov jeg hos Jacob. Da vækkeuret ringede, vågnede vi begge, og han rullede ind i min arm og sagde “Mor!” som om han havde genfundet mig efter lang tids fravær. Så kom Puttepatruljen op fra fodenden og lagde sig på hans pude.
Derefter er jeg idyl-belagt, smudsafvisende som en teflonpande. Dagen kan bringe, hvad den vil, bare kom an!
2
Selv en så zen-fyldt morgen kan imidlertid ikke skjule, at der har været lidt for mange dage med lidt for meget på programmet. Det sagde jeg til Jacob, da han kom hjem fra skole – og han gav mig ret og sagde, “Når der er for lidt zen, så begynder ens liv at ikke fungere.”
Den formulering ville jeg ønske, jeg havde kendt, da jeg holdt foredrag forleden, og en af tilhørerne spurgte, om ikke mine børn savner “at gå til noget” (hvilket de nu faktisk gør, bare ikke så meget), når nu jeg sådan insisterer på det stille nærvær. Svaret på det spørgsmål er: Nej. Zen er stærkt vanedannende. For mødre og for børn. Og som Jacob sagde, finder man hurtigt ud af, at livet ikke fungerer så godt, når der er for lidt plads til det.
Vi fyldte depoterne op med læsning i karnappen og æblekage på altanen (den sidste portion af den æblegrød, vi lavede 1. september):
3
Og så var det tid til at være sammen med Elise på mountainbike i Hareskoven. Vi kørte i det smukkeste vejr langs søer og inde i skoven. Til sidst med lygter på. Og sammen med mennesker, som er helt ualmindeligt venlige – og klapper, når man (det vil i dette tilfælde sige Elise, ikke mig) kommer op ad stejle bakker og over væltede træstammer.
Vil du med næste gang? Man får ikke en bedre introduktion til at køre mountainbike end hos Mtb-Tours . Der er zen-garanti (i hvert fald efter et par gange…)!
{ 7 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
hvor lyder det bare fedt med de mtb ture. Jeg ville da vildt gerne med. Er jo gift med adventurenørd, som udover at skrive lever og ånder for cracercykler, mtb, kajak og hvad har vi. Det lyder bare så hyggeligt når dig og Elise tager en tur, det glæder jeg mig til at kunne gøre med mine drenge.
Kære Annamette,
Jeg læser skam nørdens blog! Det er ham, der har lært mig, at min nye mtb-rygsæk indeholder en “væskeblære”. Elise HADER, når jeg kalder den det (og det lyder jo faktisk også som noget, man bør prikke hul på med en nål…). Jeg kalder den naturligvis aldrig andet. “Gider du tømmeblæren”, siger jeg, når vi kommer hjem…
Det er dejligt at læse med fra begyndelsen af 2-børns familiens liv. Man kan jo ligefrem SE, hvor godt han dufter, ham Jeppe!
Om jeg FATTER, hvad de er så bange for, de dér mødre, der bekymret spørger, om ikke ens børn skulle gå til nogen flere fritidsaktiviteter! Hvad er det, der er så farligt at mærke? Beats me …
Kære Anna
Nu har jeg efterhånden læst med et stykke tid, men har endnu ikke kommenteret. – Men jeg må bare skrive til dig. Jeg ELSKER den varme jeg får i maven, når du fortæller om dine børn. Det er så medrivende. At jeg straks må op og kigge til min lille søn:-) Tak for dejlig læsning
Louise
Kære Louise,
Tusind tak for de søde ord! Og velkommen på bloggen. Eller rettere: på “kommentar-siden”. Det er dejligt, du er her, så det ikke bare er “mig, der snakker”.
Kærlig hilsen,
Anna
Kære Anna,
Jeg vil også meget gerne med på MTB. Har tjekket sitet og overvejer at invitere naboen med. Har tidligere kørt i Hareskoven med lillebror, men efter at han er flyttet, bliver det ikke rigtig til noget.
Forhåbentlig ses vi derude.
Kh
Lykke
Kære Lykke,
Elise og jeg skal derud i aften til “blandet hold” (eneste forskel i forhold til de rene dameture er, at mændene er testosteronbårne og råber lidt højere. De kører ikke stærkere…).
Jeg kører med halsbetændelse, givetvis bagest. Det kunne være hyggeligt at følges!
Kh,
Anna