Torsdag den 12. marts – Vi har en vinder

af Anna Skyggebjerg den 12. marts 2015

…. og vinderen er: Mig! Det føles i hvert fald sådan. For det har været så dejligt at se jeres interesse for bogen. TAK!

Helt oprigtigt: Jeg ville ønske, jeg kunne sende hver eneste af jer en bog. Jeg bryder mig overhovedet  ikke om at gøre forskel. Men det har Random.org ikke noget imod, så Mr. Random har trukket vinderen. Det blev nummer 49 = Heidi L.

Heidi, send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der en signeret bog på vej til dig.

Siden de 6 F’er i Femina, 6 hjerter på Bogliv og 5 stjerner i Alt for Damerne, har nu også Familiejournalen drysset 5 stjerner ud over bogen og kaldt den “letlæst og livsklog”. TAK for det!! (Så nu kunne jeg måske godt begynde at sænke paraderne og tro på, at den her bog bliver en succes….)

PS: Dagens snapshot er Asger, som har fundet ud af at bruge gardinet i soveværelset som sovemaske. Da jeg vågnende, stak kun snuden ud. Men inden jeg fik kameraet frem, havde han lige flyttet lidt på sig… Den sætning, der oftest bliver udtalt her i huset, er “Ej, den hund altså! Se ham lige!” 

{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Vibeke 13. marts 2015 kl. 00:12

Han er også bare dejlig :)

Ulla 13. marts 2015 kl. 09:40

Er Asger mon særligt sensitiv, siden han bruger sovemaske?;-)

Anna Skyggebjerg 13. marts 2015 kl. 10:28

Ja, Ulla, det er han nemlig! Men han har i lang tid ikke villet erkende det. Han har syntes, at det var svært at forene at være særligt sensitiv og samtidigt at være en alfa-han. Det pjat har vi haft en samtale om.
PS: Selvom han er godt på vej til at stå ved sig selv, var han alligevel en smule i tvivl, om jeg måtte fortælle om sovemasken på bloggen. Men han accepterede til sidst.

Ulla 13. marts 2015 kl. 11:30

I thought it enough! Godt, at du har talt med ham om det, for selvfølgelig kan man da være en alfahan og særligt sensitiv samtidig. Det bliver han nok et forbillede ud i – et værdigt forbillede:-)

Christinna C 13. marts 2015 kl. 18:54

Tillykke med de fine anmeldelser.
Jeg har denne måned købt din bog ‘Introvert’ på bogudsalg, den glæder jeg mig til at læse, og så skal jeg helt klart også ud efter din nye bog snart.

Nina Bentzon-Ehlers 14. marts 2015 kl. 08:45

Tillykke med det

Birthe 28. marts 2015 kl. 17:05

Kære Anna,
Læste i nat et udpluk af bogen (via fb artikel fra Kr. Dagblad), som gav mig så megen trøst og næring, at jeg straks sendte det videre til min datter og mand. Hvordan lever man med sorgen som et grundvilkår uden at gå i stå – er vel artiklens tema. Man kan skifte mor/far/navne ud, så den passer til ens egen situation og sorg.
Min egen søn har været ude for en forfærdelig ulykke. Vi ved ikke, hvilket liv, han vil få. Så vi sørger ‘den forbudte sorg’ midt i overlevelsens mirakel.
Fra artiklen: ‘Grunden til at vi sørger, er jo, at vi elsker. Den sorg og smerte er et udtryk for, hvor utroligt meget ‘din søn’ betyder i dit liv. ‘Din søns ‘sygdom’ er tragisk og meningsløs, men sorgen er ikke meningsløs.
Den er tværtimod fuld af kærlighedens mening. Husk på det.

Det vil jeg gøre! Og forsøge at finde hvile i, som bogen også nævner, at det er ok at gå i stå. “For det er en af de måder, sorgen udtrykker sig på. Man kapsler sig inde og trækker sig fra en meningsløs verden go al dens overflade og alle dens trivialiteter, mens man får orden i kaos og heler. Så langsomt som et pindsvin heler.”

De rigtige ord kan også hjælpe med den heling. Så tak for den bog, som jeg bestemt må læse snarest muligt! Har din bog ‘Introvert’, som jeg også har fundet meget mening i.
De bedste hilsner

Anna Skyggebjerg 28. marts 2015 kl. 17:32

Kære Birthe,
Tak for dine ord!
Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste!
Kærligst,
Anna

Skriv en kommentar