Torsdag den 14. juni

af Anna Skyggebjerg den 14. juni 2012

I dag har jeg lyst til at gøre noget anderledes, end jeg plejer, og lægge et digt på bloggen. Det handler om et ægteskab, der smuldrede, et far-datter forhold, der smuldrede – og en smuldret serviet.

Baggrunden er et forsoningsmøde mellem Elise og hendes far, som blev holdt efter en langvarig konflikt. Elise havde selv bestemt, mødet skulle holdes. At det skulle holdes her på hendes hjemmebane. Og at hun skulle sidde mellem Søren og mig – og overfor sin far. Hun var parat. Men alligevel smuldrede hun sin serviet til bitte små stykker, der blev til en bunke på bordet. Og mig? Jeg havde det sådan her:

Når jeg ser dig

adskilt fra ham af

måneders tavshed,

notesblok og

en smuldret serviet,

og når jeg ser din krop adskilt fra hans af

panser og plade,

der indkapsler dine rystelser,

så forstår jeg ikke,

hvor få år siden det er,

du var tre år og red på hans skuldre

i haven på Amalievej,

mens du holdt i hans hår og skreg af fryd

og bagefter sagde til mig,

“En far laver numre og skræmmer tulipanerne.”

 

Når jeg mærker,

hvordan jeg bliver iskold af vrede,

da han råber “Hold din kæft!”,

og jeg ser på ham

med den sejrendes hån i blikket,

så forstår jeg ikke,

hvor få år siden det er,

han sagde, “Jeg elsker dig”

og mit blik var fuldt af overgivelse.

 

Og så går han.

Og vi beslutter at hente pizza.

{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Helle 14. juni 2012 kl. 22:32

Puh, Anna, det er stærkt skrevet.

Karina 14. juni 2012 kl. 22:57

<3

Louise T. 14. juni 2012 kl. 23:20

Puuuuhhh… Så har man brug for at trække vejret dyyybt ned i maven. Godt I har hinanden. Sender mange tanker.

Teresa 15. juni 2012 kl. 07:48

Hold nu helt op, det er stærkt skrevet! Hvor er du god til at male billeder med dine ord! Må, ligesom Louise T liiige trække vejret dybt nu.l Og prise mig lykkelig for at mit ægteskab er så godt! Pyyyh

Karina 15. juni 2012 kl. 08:12

Tårerne presser sig på – fantastisk skrevet. Godt at Elise på den anden side har en mor der bobler over af kærlighed til sine børn.

Dorthe R 15. juni 2012 kl. 11:01

for helvede da… det er næsten ikke til at bære…
det er på tide at de pansere de fleste af os render rundt med bliver sænket. Skal vi starte en koordineret no-panser-revolution?

Hulemor 15. juni 2012 kl. 19:35

Av. Godt Elise havde to at sidde imellem. Kram

Caroline 15. juni 2012 kl. 19:39

???? Har lige puttet min 3 årige søn og sidder med min baby sovende ved siden af mig – jeg kan aldrig aldrig forestille mig at en konflikt skal komme til at fylde så meget, at det ender så galt.
Kærlighed er noget man skal pleje og gøre sig fortjent til også selvom man er forældre!
What doesn’t kill you makes you stronger – håber virkelig at det kommer til at passe på Elise, selvom det nok er svært at se lige nu…

Skriv en kommentar