Obama og Clinton.
Idag er der en artikel i avisen om Obama og Clinton. Om hvor forskelligt de fundraiser, fordi de er så vidt forskellige personligheder. Det er interessant læsning, der eksemplarisk illustrerer, hvordan ekstroverte og introverte foretrækker at være sociale på forskellige måder.
Clinton stortrives ved fundraising arrangementer. Han afholdt selv mange, både da han var i valgkamp, og også efter han var blevet valgt som præsident. Han belønnende sine donorer med middage i Det Hvide Hus, håndskrevne takkekort eller indflydelsesrige poster. Og nu, hvor han ikke længere er præsident, deltager han i masser af fundraising for de gamle venner. I artiklen bliver det beskrevet, hvordan Clinton var gæst ved en fundraiser på Manhatten for nyligt, hvordan han var en af de sidste, der forlod festen, han stillede op til fotografering og håndtryk igen og igen, han talte med tjenerne og jokede med mennesker, han ikke kendte, om at møde dem på en bar efter festen. Og sådan er det angiveligt hver gang. Clinton er kort sagt meget ekstrovert.
Det er umuligt ikke at elske ham.
Obama, derimod… Obama har naturligvis også kastet poster efter donorer (for eksempel ambassadørposten i Danmark, der er gået til Rufus Gifford, som stod i spidsen for fundraising under Obamas seneste valgkamp). Men generelt fortæller Obamas støtter, at Obama ikke personligt går så højt op i at smøre store donorer, at han har lagt vægt på at etablere et korps af små donorer (der giver fra $3 til $20), at han ser donationer som støtte til sagen, ikke til ham - og at han er en introvert, som oplever big-dollar fundraising arrangementer som et utiltrækkende, men nødvendigt onde. Han bliver aldrig længe til arrangementerne, og afholder selv få middage i Det Hvide Hus.
Det er umuligt ikke at elske ham.
PS: Introverte og ekstroverte supplerer hinanden godt. Her er et virkelig skønt eksempel, sjovt nok fra samme avis:
PPS: Hvilken avis, jeg holder, hvor man kan læse Calvin & Hobbes? International New York Times. (Der er også Peanuts og Garfield. Og avisen lander i postkassen inden morgenmaden!)
{ 7 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Calvin for President!
Jeg lærte C & H at kende, da jeg boede i Californien og læste og storelskede striberne i dagens udgave af The Sacramento Bee.
Det er umuligt ikke at elske dem begge. Måske verden ville blive et sjovere sted, hvis Calvin blev præsident (med Hobbes som tro væbner, for at det ikke kører helt af sporet …).
Hvad med omvendt: Hobbes som præsident – og så kan Calvin sætte lidt fut i vicepræsident-embedet?
Den overvejede jeg også først, men jeg frygter, at den unge herres ego er en anelse for stort til at være vicepræsident …?
Faktisk er jeg lidt vild med dem begge. Både Clinton og Obama. Charme, ordtrylleri og selvtillid har de jo i hvert fald tilfælles.
Hvor er det dejligt at mennesker er forskellige og at man ikke behøver være på en bestemt måde eller tilhøre en bestemt type, for at være superdygtig til dét, man laver…
God søndag fra Helle (dér, by the way, lige har købt en billet til foredrag med Fru Skyggebjerg på onsdag i Vejle… vil sende dig SÅ meget god karma fra tilskuerpladserne)
Jeg er også vild med begge d’herrer. Og deres hustruer!
Helle, jeg glæder mig til at se dig! Kommer du ikke lige hen og siger hej?
Jo, Det tror jeg godt, at jeg tør