Torsdag den 9. maj

af Anna Skyggebjerg den 9. maj 2013

Jeg bor på en lille vej i et af 20 ens og ikke særligt kønne rækkehuse. Men der er en enkelt af vejens beboere, som bor i særklasse smukt. Særligt på denne tid af året:

Japanske kirsebærblomster er så bedårende, at de endda har deres helt egen Kirsebærblomst Festival, Hanami, der ærer deres skønhed og korte liv. Og naturligvis er der skrevet utallige haiku om dem. Dette af mesteren Basho (1644-94), der skriver om, hvordan kirsebærblomsterne bringer erindringer frem:

Mange ting

husker jeg nu igen -

kirsebærblomster

(fra Ildfluer. Udvalgte haiku oversat og kommenteret af Niels Kjær. Attika 2011)

Skriv en kommentar