Zen Cataldo dag 14, fredag den 27. november

af Anna Skyggebjerg den 27. november 2009

Det regner for første gang siden jeg kom hertil. Nej, det regner ikke. Det pisser ned. Det står ned i stænger, det blæser og når jeg har tørret ruderne med en hånd, kan jeg se to meter ud af viduet. Derefter er der en massiv grå væg. Dalen er væk, bjerget er væk og byen på toppen. Selv Middelhavet er væk. 

Men det er ok. Dette er min sidste dag. Jeg skal hjem i morgen tidlig og vejret gør det lettere. Lidt lettere. En lille smule. Måske. Eller. I hvert fald skal jeg hjem. Ud af denne italienske tidslomme. Ud af paralleluniverset og tilbage til… nå ja, tilbage til Elise, Jacob, Søren og Puttepatruljen. Hvor slemt kan det være?

Jeg kommer til at savne dette her:

1

Zen-udsigt

2

og dette (det er mit vindue, der står åbent – og naturligvis min helt egen terasse…)

Min celle og min terasse

3

Men så på den anden side: Jeg har haft to Zen-fyldte uger. Og jeg har skrevet min bog færdig. Om den nogen sinde udkommer, må forlaget tage stilling til. Men her er i hvert fald et billede af alle siderne spredt på terassen:

Min bog!

 

Tak fordi I har været med hernede. Tak for alle jeres søde kommentarer. Det er det halve af glæden at have nogen at dele med.

Ses søndag!

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Randi Glensbo 27. november 2009 kl. 16:25

Dejligt at du har haft et skønt ophold og har fået skrevet din bog. Men allerbedst, at du har en dejlig familie at komme hjem til.

Dorte 27. november 2009 kl. 18:25

Tillykke med bogen! Hvor spændende :-)
God rejse hejm.

Astrid 27. november 2009 kl. 20:15

Åh Anna, Tillykke med propfyldt zen-tank, med færdigt manus og med dejlighed at komme hjem til!

Tina 27. november 2009 kl. 20:23

“Ude er godt – hjemme er bedst” – er det ikke det, man plejer at sige.
Du ville nok savne alle dem derhjemme (hyggen i karnappen fx), hvis du blev dernede i lang tid. Så det bliver sikkert også godt at komme hjem :-)
Tillykke med, at du har skrevet din bog færdig! Og klap lige dig selv på skuldrene for det! Glæder mig til en dag at læse den (er den for voksne eller børn?) :-)

Det Lille Spørgsmål 27. november 2009 kl. 21:28

Hold op hvor ville jeg ønske jeg havde et forstørrelsesglas, så jeg kunne læse med. Det ser fantastisk ud.

At se værket på den måde, giver en særlig tilfredstillelse. Det er det eneste gode jeg kan huske om min specialeproces, at spadsere rundt mellem siderne og se på det hele lidt oppefra:)

Kh
Lykke

Skriv en kommentar