Det var en lang rejsedag i går. Sluttende med to timers bjergkørsel i mørket – og på italiensk: “Jeg er Alfonzo; hold tilbage, jeg skal frem!” Ind imellem vendte han sig om (mens vi kørte) og spurgte, “Va bene?” Og jeg nikkede, for jeg kan ikke et ord italiensk og Alfonzo kan ikke et ord engelsk, så det ville ikke nytte at svare, “Nej, nu du spørger, så går det faktisk ikke så godt, for jeg er køresyg og jeg kaster nok snart op.” Det gjorde jeg jo så heller ikke. Men jeg kom på hovedet i seng og uden aftensmad. Men så…
1
Da jeg vågnede i morges var det til lyden af klokkespil fra kirken i Ravello, byen på bjergtoppen lige på den anden side af dalen.
2
Og da jeg trak gardinerne fra, var det dette syn, der mødte mig. (Nej, det var i virkeligheden meget smukkere, mit kamera kan ikke rigtigt indfange det)
3
Det var stadig meget tidligt, så inden morgenmaden satte jeg mig ud i haven med dagens første kop te:
Da den var drukket, var klokken stadig kun 8.30… Jeg er faldet i gryden med zen! Men som Mae West sagde, “Too much of a good thing can be wonderful!”
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det ser bare dejligt ud, det er lige noget for det indre sind, især hvis blikman sammenligner det med det danske gråvejr der er for øjeblik og sikke en udsigt – fred. :0)
Hvor ser det dejligt ud mor! Jeg savner dig og dine gode råd herhjemme! Glæder mig til at vi ses igen! Kys <3
P.s fortsat god ferie!
Kære Anna,
Det lyder og ser helt fantastisk ud! Sådan et ophold skulle alle forkæles med – alene-tid, hvor man rigtig kommer til at mærke sig selv. Bliver også lidt nysgerrig, kan du løfte sløret for hvad du skriver på/om… Ved det bliver rigtig godt, ligegyldig hvad du skriver:)
Kh
Lykke
Ja, jeg kan kun være enig – hvor ser det ZENtastisk ud!!
))
Og jeg vil da også gerne vide, hvad du skriver om….
Håber, du får et rigtig SKØNT ophold!!
Mange hilsner
Tina
Tak for kommentarerne! Hvor er jeg glad for, at kunne dele Zen Cataldo med jer. Det er ligesom med en nyforelskelse: for dejligt til at holde for sig selv. Det må fortælles!
Jeg skriver på endnu en bog om at være mor. En bog, jeg absolut måtte afslutte min mor-trilogi med. Men om der er et forlag, som vil udgive den en dag, det er jo ikke til at vide. Selv hvis ikke, så har jeg i det mindste nydt processen – og omgivelserne i disse to uger med så megen zen, at jeg kan lave vinterforråd og tage det med hjem til travle og mørke dage.
Kærligst,
Anna
Ai helt ærligt, hvis du ikke tager noget af det der med hjem på dåse, så ved jeg da ikke.. Kæft hvor er det fedt. Det skal jeg bare. Så meget. Med min lille lyseblå kuffert. Nyd det nyd det…jaja, det gør du jo allerede.