Torsdag den 18. marts

af Anna Skyggebjerg den 18. marts 2010

1

“Ville du have noget imod, hvis vi sætter os ind i den store seng – og du drikker en kop te og jeg spiller DS?” Det spurgte Jacob om i dag. Og nej, det havde jeg ikke noget imod. Overhovedet.

En af gevinsterne ved at insistere på Zen-fyldte åndehuller i hverdagen er, at børnene lærer at holde af ro og fordybelse  og også efterhånden at identificere deres egne veje til Zen.  Det er skiseme da win-win! Zen-zen!

2

En af mine sikre veje til Zen er chokolade. It’s my drug of choice! Det ved Søren, som idag kom hjem med de her påskeæg de luxe. Og faktisk også med en ekstra pakke æg, “for så behøver du ikke dele dem her med børnene”. Flink, flink mand!

3

Selv uden chokolade ville dette have været en skøn dag. For det har jo nærmest været forår! Vel …8 grader. Måske 9. I hvert fald nok til at lade sig forføre og blive lidt ekstra glad.

Nyd lige dette haiku-digt om forår og enkelhed. Om at mærke foråret i sin hytte, at have intet og alligevel have alt, fordi bare det at indsnuse forårsluften er “everything”.

Simplicity-bølgen er ikke noget, der er opfundet i Californen for nyligt. Digtet er skrevet af Sodo Yamagushi, der levede fra 1643 til 1716:

this spring in my hut

there is nothing

there is everything

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Louise Klinge 19. marts 2010 kl. 14:01

Ja, ren væren, der bare ér uden nogen dikkedarer, er det mest mættede og intense, der findes. Og ihh ja, hvor solen og foråret hjælper os med at opleve det.
Jeg er ny læser på din blog, og tak for alt det, du deler og giver. Meget opløftende.
Min blog er lige gået i luften – måske du har lyst til at se den?
Venlige tanker fra Louise Klinge

Anna Skyggebjerg 21. marts 2010 kl. 15:03

Kære Louise,
Velkommen her på bloggen – og i blogosfæren i det hele taget. Held og lykke med din nye, fine blog!
Kærligst,
Anna

Skriv en kommentar