Zen for Mødre

ZEN FOR MØDRE ER UDSOLGT BÅDE HOS BOGHANDLEREN OG HER I MIN PRIVATE GÅRDBUTIK. MEN DU KAN STADIG LÅNE DEN PÅ BIBLIOTEKET.

Zen for mødre er en kærlig vejviser til alle mødre, der drømmer om åndehuller i en travl hverdag.

Zen for mødre er fyldt med helt enkle ritualer, der viser vej til ro og fordybelse i det daglige.

Zen for mødre er gennemtestede og jordnære tips. Ingen hokus-pokus – kun common Zense!

Zen for mødre er en hyldest til det smukke i det enkle og nære, til glæden i hverdagen lige-her-og-nu.

 

 

Syv hurtige spørgsmål og svar om Zen for mødre

Hvorfor har du skrevet ’Zen for mødre’?

Jeg har skrevet bogen fordi jeg synes, den mangler. Jeg ved af erfaring, at der er masser af mødre, som oplever, at hverdagen er stresset, og som savner åndehuller med ro og fordybelse. ”Zen for mødre” er fuld af gode råd, som med garanti giver dem de åndehuller. Både når de er sammen med børnene og når børnene er blevet puttet.

Hvad er forskellen på ’Zen for mødre’ og din anden bog ’Super Mor’?

”Super Mor” og ”Zen for mødre” er i familie med hinanden. De handler begge om at finde smutveje til en bedre hverdag. ”Super Mor” er en bog, der viser, hvordan man kan organisere sig til en nemmere hverdag, for eksempel købe ind til hele ugen på en time og lave aftensmad på 15 minutter. ”Super Mor” er gedigen husmoderservice. ”Zen for mødre”, derimod, handler om, hvordan man, når først den praktiske del af hverdagen er kommet til at fungere, også får skabt sig nogle ritualer, hvor man trækker vejret i bund og oplever ro og fordybelse. Det er det, jeg kalder ”zen”.

Hvad kan din bog give andre kvinder/mødre?

”Zen for mødre” er et festfyrværkeri af gode råd. Ikke kun mine egne, men også gode råd fra en hel række andre mødre, som deler ud af deres erfaringer med at få ro og nydelse i hverdagen. Ikke alle mødre vil kunne bruge alt i bogen. Men hvis bare man har fået fem gode ideer med sig, når man har læst ”Zen for mødre”, så er jeg glad. Og det tør jeg stort set garantere at man gør: ”Zen for mødre” giver mere zen og mindre stress.

Hvordan skal man bruge din bog?

”Zen for mødre” er et katalog over helt enkle ritualer, der har givet en bedre hverdag for mig og mine børn – og for alle de andre mødre, der bidrager i bogen. Så man kan bruge bogen til at lade sig inspirere af: Man tager de ideer, man kan bruge - og springer resten over. Der er nok at tage af.

Hvad kræver din bog af læseren?

”Zen for mødre” handler om at lære sig selv og sine børn at værdsætte det smukke og enkle i det dagligdags. Det behøver man ikke at blive zen-buddhist for at lære. For det er i virkeligheden nogle helt enkle ritualer, der giver oplevelsen af, at hverdagen er enkel og sindet stille. Så ”Zen for mødre” er ikke en bog, der kræver noget af sin læser. Man skal ikke gennem et 12-punkts program eller ud og købe noget som helst. Alt det, der kræves for at opleve zen i hverdagen, er lige rundt om os allerede.

Hvordan er din bog bygget op?

”Zen for mødre” er opdelt i to dele: Den første del handler om, hvordan man oplever ro og fordybelse på trætte eftermiddage sammen med børnene. Den anden del handler om, hvordan man oplever zen, når børnene er blevet puttet, og man er alene med sig selv (selvom man måske kun er det i ti minutter!).

Hvad er bogens vigtigste budskab?

Budskabet i ”Zen for mødre” er, at det kan lade sig gøre at finde åndehuller med ro og fordybelse selv i den travleste hverdag. Det kan lade sig gøre at finde pauser, hvor man mærker, at der er et stille center indeni. Både sammen med børnene og når man er alene med sig selv. Og hverdagen bliver smukkere af det

{ 8 trackbacks }

Konkurrence: Vind signeret eksemplar af “Zen for Mødre”
16. august 2010 kl. 20:30
Vind “Zen for mødre” | H e l e  3  t i n g
19. august 2010 kl. 16:03
En ganske særlig stemning … « Tusind Stykker
19. april 2011 kl. 00:40
Give away! | H e l e  3  t i n g
5. juni 2011 kl. 23:12
Sommerudsalg på “Zen for mødre” | H e l e  3  t i n g
5. august 2011 kl. 19:56
“Zen for mødre” er stadig på sommerudsalg! | H e l e  3  t i n g
12. august 2011 kl. 17:31
Lines linier» Blogarkiv » Forbandet!
17. august 2011 kl. 12:32
Fast lav pris på “Zen for mødre” | H e l e  3  t i n g
24. august 2011 kl. 13:53

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Mathilda 12. august 2010 kl. 23:51

Hvad skulle jeg gøre uden din bog! Jeg tror jeg har læst den 7 gange allerede (har ikke haft den længe). Den hjælper mig til at tænke positivt og få ny energi til pigerne (Filippa 4 år og Karla Viola 8 mdr.).

Jeg tager bogen frem med det samme, når jeg har brug for det og efter et par siders læsning er alt godt igen :o )

Der er så mange gode idéer til dejlig samvær med børnene.

Tak for en helt perfekt bog for mig! og tak for Zen! :o )

De kærligeste hilsner

Mathilda

Anna Skyggebjerg 12. august 2010 kl. 23:54

Kære Mathilda,
Det er da mig, der takker! For verdens dejligste anmeldelse!
Kærlige hilsner til dig og dine,
Anna

Cecilie Gave 30. september 2011 kl. 15:10

Kaere Anna,

Jeg vil rigtig gerne koebe din bog, men jeg bor i Hong Kong. Kan jeg overfoere de 100 kr til din konto og faa den til at sende bogen til mine foraeldre paa Fyn? Jeg kommer et smut til DK i naeste uge og saa kan jeg faa den af dem der.

Mange venlige hilsner, Cecilie

Ditte 17. oktober 2011 kl. 14:15

Kære Anna,
Første gang, jeg læste Zen for Mødre skimmede jeg den meget hurtigt og satte mange æsleører ved de utallige gode råd, der kunne ændre min hverdag i positiv retning. Anden gang, jeg læser den, – nu 1 år og en stressperiode efter – får det mig til at græde at kunne nikke genkendende til næsten alle de små vignetter: ‘Du har brug for Zen hvis …du tænder for PC’en, når du kommer fra arbejde, roser børnetegningerne uden at se på dem, har det bedst på arbejde… ‘ – ja selv den med at skære mandens mad i små bidder! Men jeg er i mellemtiden kommet igang med at ændre disse ting og nu kan jeg endelig begynde på flere af de ting, du skriver om – Tak for at sætte ‘det unævnelige’ – at være en dårlig mor – i ord og i perspektiv samt at give redskaberne til at ændre på det!

Anna Skyggebjerg 17. oktober 2011 kl. 14:35

Kære Ditte,

Tusind tak for din søde tilbagemelding. Også omkring “Super Mor”. Det gør mig meget, meget glad at vide, at bøgerne har gjort en forskel i en mors liv. Det var jo derfor, jeg skrev dem!

Alt det bedste fremover til dig og dine!

Kærligst,
Anna

Julie K. 29. maj 2013 kl. 12:35

Kære Anna,

Har selv haft zen for mødre i nogle år, på trods af at jeg først blev mor for 3 mdr siden, og elsker den bog. Nu ville jeg så give et eksemplar til hver af mødrene i min mødregruppe – men ser nu at den er udsolgt :-( Er der nogen chance for at den bliver genoptrykt? Ellers må jeg på genbrugsjagt…

Kærlig hilsen
Julie

Skriv en kommentar