Om bloggen
Velkommen til min blog Hele tre ting
Bloggen er en hyldest til det smukke i det enkle og nære, til glæden i hverdagen lige-her-og-nu. Ligesom min bog Zen for mødre.
På bloggen vil jeg hver dag (eller i hvert fald næsten hver dag) skrive om tre skønne ting fra lige præcis denne dag . Det kan være store ting: Børnene, vennerne, manden. Men det vil oftere være små ting, små begivenheder fra hverdagen, som har gjort dagen til noget særligt. Og hvis du nu tænker, “Jamen, det er jo hele tre ting! Det kan man da virkelig ikke”, så læs videre og bliv inspireret. For de har fat i den lange ende, dem, der laver Kinder Æg: Tilsyneladende små ting kan give en oplevelse af storhed, hvis bare man er parat til at indstille blikket og bevidstheden på det. Og hverdagen bliver smukkere af det.
I Hele tre ting skriver jeg om tre ting, der giver oplevelsen af glæde, storhed og Zen i hverdagen. Eller bare stille taknemmelighed. Tre ting, der heler.

{ 1 trackback }
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Faldt over en anmeldelse af din bog i Herning Folkeblad sammen med en ny bog om en kvinde der siger op som familiens projektleder.
Jeg blev enig med mig selv om, at selvom jeg er familiens projektleder, så er det din positive tilgang jeg kan bruge til noget. Jeg glæder mig til at læse din bog.
Venlig hilsen
Mette