Nu slutter snart en søndag, der har været en række af Zen-fyldte øjeblikke. Ingen af dem har været opsøgt eller iscenesat. Og det er i virkeligheden det smukkeste af det hele: At alt, hvad der skal til for at opleve Zen, er lige rundt om os allerede. Og særligt synligt på stille nattøjs-søndage.
I dag er jeg blevet varm og rolig inden i…
1
på grund af synet af Elise, der sad på sin seng ved åbent vindue og skrev stil. Solen kom ind og ramte hendes pailletbukser, der reflekteredes på puderne som hundrede dansende lysglimt. Det var den rene poesi.
2
på grund af solsorte, hvis fløjten kom ind gennem åbne altandøre. Den ene sad i en forsythiabusk og den anden på toppen af naboens tag – og det lød som om, de snakkede med hinanden: “Hva’ så, skal du med ud i kvarteret i aften?”
3
på grund af synet af børn, der spiser hjemmebagte blåbærmuffins. Mine børn, faktisk. Og mine blåbærmuffins, faktisk. Zen-zen!
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Sådanne dage varmer helt ind i sjælen og det samme gør solsortens aftenssang. Kh Karin