1
I dag fik jeg en mail med et meget enkelt budskab, der endda var formuleret med stor omhu: “Vi ses i morgen, onsdag den 5. maj kl 16″. Det lykkedes mig at læse det som “i dag, tirsdag den 4. maj kl 16″ (og således at indfinde mig hos afsenderen på det tidspunkt). Bemærk venligst, at jeg havde forstået det med kl. 16 korrekt.
Da vidste jeg, at jeg havde brug for Zen…
2
Og det fik jeg, for da der alligevel ikke var nogen aftale kl 16, havde jeg 45 minutter alene hjemme. Hele 45 minutter til at sidde oppe på køkkenbordet og kigge ud – og ind. Ja, jeg kunne med lethed have fundet på noget at give mig til, som det ville have været overordentligt fornuftigt af mig at få til en side. Men jeg valgte det fra. Dovenskab? Nej, ansvarligt moderskab! Jeg tog vare på mig selv, så jeg bagefter kan tage vare på barn, kat, mand, familie…
45 minutters alenetid er total luxus. Mindre kan heldigvis gøre det. 5 minutter, for eksempel. Eller måske 10? Eller bare den tid, det tager at tisse… Sådan her skriver Annette i “Zen for mødre”:
“Det bedste, man kan gøre for sig selv, når man er en alt for travl mor, er at lære at skønne på de små ting, der faktisk efterhånden kan lade sig gøre. For eksempel, at man kan hælde en kop kaffe op og drikke den, mens den stadig er varm. At man kan klippe negle uden at blive forstyrret. Og går på toilettet alene.”
3
Og nu er det tid til at nyde et ritual, der er skabt til at give dybe vejrtrækninger og stille sind. Lys i vinduerne om aftenen den 4. maj:
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Kære Anna
Først for nylig er jeg begyndt at følge din blog. Jeg er sådan en hulekvinde, der altid er skeptisk. Især overfor nye trends, ha ha, som jeg ofte finder liiiige lovlig selvbestaltede og hallelujah!
Men de seneste dages indlæg hos dig har virkelig ramt mig, og ordet “zen” er begyndt at klinge ualmindelig positivt i mine ører. Tror faktisk…at jeg også må have din bog. Tak for ny begejstring…