Torsdag den 3. juni

1

I “Zen for mødre” er der et citat af Nina Bentzon-Ehlers, der fortæller, at hun mediterer med sine tre sønner. Det giver dem indre og ydre ro, siger hun. Og så var det jeg tænkte, at hvis hun kunne lære tre aktive drenge at meditere, så kunne hun måske også lære mig det… Så i dag har jeg haft min første time. Og det var meget, meget inspirerende. Ligesom det generelt er at være sammen med Nina. Hun er en fantastisk astrolog. Og selvom jeg ikke er helt sikker på, at jeg tror på astrologi, så er jeg helt sikker på, at jeg tror på Nina. På alt hvad hun siger. Fuldt og fast. Hun er en af den slags vise kvinder, vi alle burde have i vores liv.

“Børn skal ikke pakkes ind. De skal pakkes ud”, sagde hun blandt andet. Hold that thought!

2

Her til aften sagde Jacob, “Må jeg gerne male en mandala? Som dagens sidste Zen.” Så han sad under dynen og malede, og jeg lå ved siden af og kiggede på. Så enkel en vej til ro, nærhed og fordybelse. Og så skide være med, at han med garanti havde regnet ud, at jeg aldrig ville sige nej til lige præcis det – og at det derfor var den perfekte vej til at være Zent oppe.

Jeg har vist disse billeder før. Men altså, se dem lige igen. Det er nogle Zen-buddhistiske munke, som tager det rigtig seriøst at lave mandalaer. De laver dem i farvet sand. Det tager flere måneder. Og bagefter ØDELÆGGER de dem. For at energien kan gives fri igen og for at understrege idealet om ikke at knytte sig til materielle ting.  Og vel fordi de ikke har andet at lave…

3

Og Elise? Ja, hun løb sig en tur. “Så får jeg styr på tankerne”, sagde hun. Jeg VILLE virkelig gerne være løbet med, men jeg har stadig ondt i hoften efter de første løbeture. Og desuden havde jeg en dagmartærte, der skulle onduleres. På altanen. Der er mange veje til Zen. Og det er skønt, når ens børn kender nogle, der virker for dem.

Tags: mandala, Zen