Mandag den 14. juni

Den største erkendelse i mit liv kom, da jeg forstod, at “alt, hvad jeg har, er alt, hvad jeg behøver”. Da jeg holdt op med at jage efter “the missing link”, der skulle gøre mig lykkelig, men forstod, at det allerede var lige omkring mig, da indfandt sig en følelse af taknemmelighed og Zen.

Betyder det så, at jeg er holdt op med at drømme om at eje flere ting. Nej, da! Jeg surfer rundt på nettet efter brilliantringe, jeg aldrig får. Og drømmer om dingen und sachen og havudsigt. Men: Jeg ved godt, at jeg ikke behøver dem. Og det gør hele forskellen.  Min følelse af taknemmelighed og overflod kommer helt andre steder fra.

I dag har jeg svælget i overflod:

1

Jeg har spist lagkage til morgenmad! Vi taler altså om hjemmebagt marengs med aldelses meget flødeskum ovenpå  og dernæst masser af jordbær. Indtaget på stranden med en kvinde, som – tydeligvis! – er ekspert i at skabe lykke og havde inviteret mig på såkaldt Zen-kage. Strand, kage og klog kvinde… Hvad mere behøver jeg måske så?

Tjek Liselotte Vejborg og hendes lykke-boostende virksomhed Carpe Vitam.  Hvis du tilmelder dig hendes inspirationsmails, får du samtidig hendes e-bog “Lykkens ABC”.

2

Følelsen af taknemmelighed og overflod  var der også, da jeg sad i karnappen med Jacob og Elise, som fortalte løs om detaljer fra skolen, om “det bedste i dag” – og  om et vist selvmål. Der var ro og nærvær. Hvad mere behøver jeg måske så?

Højt på Jacobs liste over ting at være taknemmelig for, var, at han havde fået lov til at have en drikkedunk med sodavand, mens han så VM-kamp. Den form for dekadence kunne jeg ikke godt forbyde ham efter min egen morgenmad…

3

Og nu – sent på aftenen -  har jeg stadig en god halv time, inden jeg falder omkuld. Og den er min! Hvilken overflod det er! Jeg går i seng med min nødhjælpskasse. Vil kigge alle tingene igennem og læse lidt i “When I loved myself enough”. Hvad mere behøver jeg måske så?

Tags: overflod, taknemmelighed, Zen