I dag har Elise, Jacob og jeg tilbragt fire timer i Fælledparken, hvor Elise skulle løbe Alt for Damernes kvindeløb. Man skulle ikke tro, at det var nogen særlig udfordring for mig, men:
“Hele 3 ting”, der fik mig til at græde…
1
Da min store pige løb afsted
2
Da min store pige kom i mål
3
Da min lille pige så Jacobs ballon og sagde, “Jeg vil også have en ballon”.
Herre Gud, alle de følelser, der følger med moderskabet. Man bærer hjertet udenpå, siger forfatteren Elizabeth Stone:
“Making the decision to have a child – it’s momentous. It is to decide forever to have your heart go walking around outside your body.”
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det er altså en spændende sætning – at man bærer hjertet udenpå. Den kan man tygge på i lang tid. Kan ikke helt finde ud af, om det er sådan det skal være, om det skal være anderledes, om det bare ikke kan være anderledes, og derfor skal være sådan eller…
Jeg tror, jeg har det sådan her: Det er en sårbar position for et hjerte at blive båret udenpå. Og også for det bærer, naturligvis. Men egentlig ønsker jeg det ikke anderledes, for denne sårbarhed er samtidig det berigende, det smukke, det unikke. Jeg tager gerne sårbarheden med. (Men kræver altså også et par store solbriller, som jeg havde god bug for i dag.)
Åh, hvor jeg glæder mig. Tror det røde hjerte vil klæde alt det sorte …
Jeg synes også det er en ubeskrivelig smuk sætning!
Og netop det at bære hjertet udenpå, er vel egentlig det der kendetegner en mor (eller far) og adskiller os fra de som ikke er forældre…?? Måske er det netop fordi alle forældre bærer hjertet udenpå, at vi på et eller andet niveau har en forståelse for hinanden og har en forståelse for de følelser – bekymringer som glæder – som vi forældre vel alle kender til og som er så svære at sætte ord på…?
Blot en lille tanke…
Kærligst, Karina
Ja – som mor bliver man ramt lige i hjertet. Der er dage hvor det gør ondt – men der er forhåbentlig flest af de dage hvor hjertet svulmer af glæde, stolthed og lykke – og det er da den mest fantastiske følelse.
…Og husk lige at sige til Elise, at hun er “for lækker”.
Kh Maria
Så smuk en betragtning…
Mit hjerte er således delt i 4 kvarte… I øjeblikket er det nemt at bære, fordi jeg har det sidste kvarte stykke hos mig, i min favn, i en slynge, ved min side, hele tiden, og det får føde fra min barm….
Jeg kan værne om det, og stortset styre hvad det udsætte for.
Straks mere udfordrene er det med de øvrige kvarte… Somme tider smerter det i hjertestrengene, når de strækkes længere og længere, når hjerterne er uden for syns- og rækkevidde, uden for min beskyttende favn, uden for min kontrol…
Det er den ultimative tillidsøvelse i at lære at give slip. Vel ligesom når man fisker, og fisken bare skal have fri line udaf og udaf i havet, – ellers kan det ende med at linen knækker eller krogen sætter sig fast i munden, til smerte for begge parter…
Jeg gad nok vide hvor mange gange rundt om kloden, en sådan hjertestreng kan nå….