På mit skrivebord ligger et lille kort med et citat af Leonardo da Vinci:
“La simplicité est la sophistication suprême.” – Enkelhed er den ultimative sofistikation
Og i dag har jeg oplevet netop det: Den ultimative glæde i det enkle; Zen i dagligdagen.
1
Hvilken enkel, men ultimativ glæde er det ikke at give sin lille, trætte dreng et fyrrenåleduftende fodbad i køkkenvasken – sammen med et kop te og en småkage. Og hvilken enkel vej til Zen og til et drengs hjerte. Alt det han fik fortalt på de 15 minutter…
2
Hvilken enkel, men ultimativ glæde er det ikke at sidde i altandørene med sin store, trætte pige, mens regnen laver meditativ musik på metalmøblerne. Og bare trække vejret sammen. I bund.
3
Hvilken enkel, men ultimativ glæde er det ikke at bladre i min yndlingsbog og pludselig finde et blad, jeg har lagt i den, men siden glemt alt om:
- og dermed blive mindet om min formiddagsterasse på San Cataldo i Italien, hvor bladet er plukket fra en krukke. Af alle steder i hele verden, er det her, jeg trækker vejret dybest:
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Anna, din evige romantiker – i ordets allerbedste betydning – det er så godt at kende dig og dine ord, der spreder guldstøv over hverdagen og får alting til at lyse. Tak