I morges pakkede jeg Jacobs gymnastikpose, fordi jeg troede, det var mandag. Det var et tegn: Denne tirsdag har været vældig mandags-agtig. På sådanne dage kræver det ekstra indsats at holde fokus på det smukke i det enkle og nære. Til gengæld gives der ikke dage, hvor det er mere nødvendigt at insistere på det.
1
Jeg er taknemmelig for den fremmede mand, som i morges stoppede op, da jeg parkerede cyklen, og sagde, “You look good this morning. Very nice.” Sådan en mand kan tage mandagen ud af en tirsdag!
2
Jeg er taknemmelig for her til aften at ligge med Jacob i armene og høre ham sige, “Det var en god dag allerede inden, vi så Harry Potter. Og nu ligger vi her. Det er Zen.” Hans følelse af overflod flyder fra hans krop over i min.
3
Jeg er taknemmelig for Elise. For nærheden og fortroligheden, mens vi ligger under hendes dyne og snakker om det, der er vigtigt, når man er 13.
Monday, go home!!
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Lige netop i dag synes jeg zen er at ligge i dobbeltsengen sammen med drengen på 3 år og 51 uger og høre ham snakke om alle gæsterne der kommer på lørdag og hvad de skal have at spise og hvor mange lys der skal være i kagen og hvor der skal være flag og hvad han ønsker sig af de forskellige i fødselsdagsgave
Han faldt i søvn midt i en sætning
Ja zen for mig er når jeg kommer hjem efter en lang dag på jobbet og min søn (på 15 måneder) bare vil ligge sammen på sækkestolen og pytte og fortæller mig (på hans sprog hi hi), at hans dag i dagplejeneller sammen med farmand har været fantastisk… Og når jeg beder om et kram og et kys, kaster han sig ind til mig og giver mig begge dele…. ZEN