Men hva’ nu hvis han ikke synes det samme…
Kære Anna,
Jeg har et spørgsmål om den knibetangsmanøvre, du skrev om i Fredagsbrevkassen sidste uge. Jeg vil meget gerne have indført mig-tid og par-tid herhjemme, men jeg er noget nervøs for, at min mand ikke gider. Hvordan serverer jeg idéen for ham, så han er med på den?
Anonym
Kære du,
Tak for dit spørgsmål.
Jeg synes, du skal understrege, at knibetangsmanøvren er en måde at sikre på, at der BÅDE bliver plads til alene-tid OG til par-tid. Så at insistere på at have brug for tid alene (nogle aftener måske kun 20 minutter, andre aftner en time?), betyder ikke, at du vælger ham/jer fra. Det betyder bare, at det er vigtigt for dig med en vekslen mellem alene-tid og par-tid.
Måske synes han, at det i begyndelsen er lidt kunstigt, at par-tid er planlagt til et bestemt klokkeslet. Men faktisk synes jeg, at der bliver mere nærhed, når par-tid er aftalt, frem for at være noget, der finder sted, fordi man tilfældigvis har sat sig i samme sofa på samme tidspunkt for at se Tv-Avis. Med knibetangsmanøvren bliver rutine afløst af ritual. Det giver med garanti mere Zen!
Held og lykke!
Kærligst,
Anna
Har DU et spørgsmål til Fredagsbrevkassen? Så send det til mail@annaskyggebjerg.dk
