Mandag den 4. oktober

af Anna Skyggebjerg den 4. oktober 2010

Igen i dag har jeg øvet mig i at indstille blikket på at se det smukkke i det enkle og dagligdags.

Så her er “Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig. På sin egen lille facon:

1:

Synet af denne post-it på gulvet i entréen. Faldet af Jacobs gymnastikpose, som Søren havde hængt til ham på dørhåndtaget.

2:

Synet af Elise (og Pelspølsen), som jeg fandt siddende ude på opgangen, hvor blæsten åbenbart lød særligt fantastisk, når den slog mod ruden lige der. Stairways to Zen:

3:

At putte Jacob. Og høre ham tale indeligt om længslen efter evig adgang til…kammerjunkere. “Tænk, hvis man altid havde en kammerjunker i lommen”, sagde han. Jeg tror, det måske faktisk var kammerjunkere, filosoffen Lao Tzu havde i tankerne, da han skrev følgende:

Do nondoing,

Strive for nonstriving,

Savor the flavorless,

Regard the small as important,

Make much of little

(Lao Tzu, 6. århundrede fvt)

{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Julie 4. oktober 2010 kl. 22:33

Anna du har de mest vidunderlige børn!
Temaet for min eftermiddag og aften har også været ‘make much of little’. Vidunderligt…

Liselotte 5. oktober 2010 kl. 09:13

Vi har ændret nougatmusens natteflasker lidt – vi har faktisk fjernet den ene natteflaske og også den flaske han ellers har fået, når han kommer i seng. Helt udramatisk og med et supergodt resultat.

Nu vågner fisen kl. 6 om morgenen (nogenlunde samtidig med den kække bimlen fra fars vækkeur) – og så kommer han ind og ligger i sengen ved siden af mor. Det er SÅ hyggeligt – og her til morgen faldt vi begge i søvn igen, mens far var ude med hunden. Og vi sov videre til kl. 8!!!!

På sporet af succes 5. oktober 2010 kl. 09:34

Det er vidunderligt at læse din blog.

Smukke ord og tanker :-)

Kh Cammilla

Anette Kristine Poulsen 5. oktober 2010 kl. 12:58

Har en Emma, der også ville elske evig adgang til netop kammerjunker….i en spiselig version. Lao Tzu eller ej.

pia 5. oktober 2010 kl. 20:43

Min datter på fem kan også – med det der helt særlige lys i ansigt og øjne – drømmende fremmane: [Mor, tænk - tænk hvis man kunne bo i et land, hvor alting bare var lavet af guf!] Ja, tænk, hvis man kunne istemmer moren, der tilføjer – [og jeg ville så bo i chokolade-landet!]

I dag stillede en jornalist mig spørgsmålet: hvorfor skal man egentlig tale med sine børn? Åhhh, gid jeg dog havde læst Jacobs pragtfulde indsigt om kammerjunkere inden jeg svarede. Behøver man sige mere: jo ser du, fordi børn er de mest vidunderlige samtalepartnere, når man bare giver sig selv lov til at tale med dem – og til at være stolte af dem.

Anette Kristine Poulsen 6. oktober 2010 kl. 09:14

Der er noget beauty-zen til dig i cyberspace, hvis du kigger forbi under ‘vindere’.

Gisela 6. oktober 2010 kl. 12:45

I går blev jeg foræret 6 timers ren zen.
Jeg skulle til Århus (og hjem igen) – ikke helt efter eget valg. Men jeg endte med at glæde mig til at skulle afsted, fordi det gik op for mig, at det betød 2×3 timer i et tog, hvor jeg kunne: læse og sove – og intet andet. I 6 timer! Det er jo som at vinde i lotteriet – sådan oplevede jeg det i hvert fald.
Og jeg føler mig som et helt nyt menneske i dag.

Annamette Fuhrmann 6. oktober 2010 kl. 19:37

Anna I LOVE YOU!! Tak fordi du hver dag minder mig om Zen. Jeg vil sgu også bo med kammerjunkere. Forever.

Skriv en kommentar