Søndag den 10. oktober

af Anna Skyggebjerg den 10. oktober 2010

“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig:

1: At læse for Jacob på gulvet i karnappen.

2: At bage med Elise.

3: At trække mig tilbage til soveværelset og læse, når aftenen er blevet stille. For eksempel dette lille haiku af Subhaga Failla om et kort, eventyrligt øjeblik, hvor to sæbebobler svæver over en plads:

two soap bubbles

across the square

in the late winter sun

http://1.bp.blogspot.com/_ul8VgHojN7U/ShVtTReMv1I/AAAAAAAAA58/HVIoQ8o1Op8/s800/12.jpg

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Liselotte 11. oktober 2010 kl. 00:18

Jeg vil også være en sæbeboble! Jeg kan ikke sove og sidder foran computeren og gør mig nyttig (ikke vældigt Zen-agtigt, men jeg bliver nødt til at udnytte den ekstra tid, jeg nu har fået forærende).

Men i virkeligheden ville jeg hellere være en sæbeboble og svæve lydløst gennem natten og gå på opdagelse hist og her. Når jeg vender tilbage til sengen, vil jeg tælle sæbebobler i stedet for får …

Charlotte Rasmussen 11. oktober 2010 kl. 09:46

Tre ting som gjorde min dag søndag fantastisk

1. Jeg stod op til den smukkeste morgen med sol over markerne og en snert af frost

2. Tid til samvær og morgenhygge med mine to dejlige tøser

3. En smuk og lang gåtur ved skov og strand, som fyldte mig med energi og taknemlighed over livets små ting

KH Charlotte

Louise Klinge Nielsen 11. oktober 2010 kl. 21:57

De der haiku’er, dem giver du altså en smag for kære Anna. De er så enkle og så korte, at for at fange deres magi, er man nødt til at være 110 % nærværende til stede i dette nu. Leve som om øjeblikket var evigt. Tænk at få lov til det blot ved at læse 10 små ord, som i det fine haiku om pladsen med to sæbebobler.

Skriv en kommentar