I morges stod jeg op, mens det stadig var mørkt. Med en lommelygte fandt jeg vej gennem haven, styrende mod poolen, det eneste lys forude. Jeg svømmede i mørket under en stjerneklar himmel. Der var en lille rød streg i horisonten. 1300 meter senere var det blevet lyst, og fuglene havde overtaget himlen. Der var stadig ikke et menneske nogen vegne. Der var en receptionist i spa’en, som jeg hilste på, inden jeg gik ind i dampbadet, hvor jeg sad i 30 minutter og messede, “Alt er godt; alt vil ordne sig.” Og jeg troede på hvert et ord.
Pointe? Ved det ikke rigtigt. Måske, at nogle gange er det bare ikke sådan, at “less is more”. Nogle gange er det sådan, at “more is more”. At den sjældne sammensmeltning af tid, ro, skønhed og storhed er lige præcis det, der skal til, for at man kan genvinde tilliden til, at alting kommer til at gå, som det skal. Måske er det den største gave, man kan få ud af en ferie?
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
1.300 meter, Anna?!?!? Det er da ikke Zen, det er sgu da motion!