Det var en hård dag i går. Og en hård nat. Elise vågnede midt på natten efter et mareridt, hvor hun så det hele for sig. Jeg sov ikke og var hurtigt inde og trøste. “Jeg ville ønske, jeg havde kunnet passe på dig”, sagde jeg. Og hun svarede, “Men det kan du ikke altid”.
Det er hårdt at finde ud af, at ens mor ikke altid kan være der for en. Og det er også lidt hårdt at være den mor, der ikke altid kan passe på sine børn, men må slippe dem ud i en verden, der ind i mellem er bindegal.
Men det er blevet en ny dag. Og tak for det. Der har været “Hele 3 ting” at være glad for:
1: Den første ting er fra dagens første time. I går aftes tog jeg mig sammen til at gå på motionsmaskinen og tænke på ingenting. Da det var overstået, fandt jeg denne seddel på badeværelsesdøren fra Elise, der var gået i seng i mellemtiden: “Sejt initiativ mor! Godnat! (Velfortjent badekåbe og te!)”.
2: I dag stoppede jeg cyklen midt på cykelstien, fordi jeg kunne høre lyden af svaner. Jeg kiggede op, men kunne i begyndelsen ikke se dem, fordi de havde samme farve som himlen. Men så fik jeg stillet øjnene ind og så 24 svaner i formation, der heppede på hinanden. 24! Jeg blev stille indeni.
3: Og her er mere, der gør mig stille indeni: Et vinter-haiku, der indfanger et vidunderfuldt billede af et barn, der går ud i haven en stille morgen og børster den første sne af sin gynge
A child shakes
the first snow from the swing.
A quiet morning.
(Tomislav Maretic)
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ordene gav mig kuldegysninger. Både Elises, dine og Maretics. Tak.
Smukke ord.
Kh Cammilla