I dag har jeg været sammen med Hans Hellighed Dalai Lama. Nå ja, jeg sad på 21. række i en sal med 2500 tilhørere, så jeg rørte ham ikke. Men han rørte mig.
Hans Hellighed siger, at formålet med vores liv er at være lykkelige. Ganske enkelt det: at være lykkelige.
Og her er “Hele 3 ting”, man skal lære for at få et lykkeligt liv:
1: Medfølelse
2: Tolerance
3: Tilgivelse
Vi ved alle, hvor nemt det er, at udvise medfølelse, tolerance og tilgivelse overfor dem, vi elsker. Jeg har uendelige mængder af alle tre ting i forhold til mine børn. Der findes dog andre mennesker i mit liv, som jeg har noget vanskeligere ved at være tolerant og tilgivende overfor. Og der findes nogle få, overfor hvem jeg finder det pløk-umuligt. Disse sidste skal jeg være glad for, siger Hans Hellighed, for det er dem, der giver mig muligheden for at lære det: “Ved opøvelse af tolerance, er ens fjende den bedste læremester”.
Jeg vil øve mig. Og det plejer jo at hjælpe. Men jeg er ret sikker på, at jeg aldrig kommer til at gøre mig fortjent til at blive kaldt Hendes Hellighed.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
det gør jeg heller ikke, men vil også øve mig alligevel. Jeg kan jo starte med svigermor haha