Fredag den 27. maj

Jeg kan lige så tydeligt huske, den dag Elise begyndte i 0. klasse, 5½ år gammel. Hun havde en rygsæk på, der gik hende fra nakken og ned til knæene, så det eneste, jeg kunne se af hende, da jeg på et tidspunkt gik bag hende, var et minimalt, lyst hoved og to tynde underben. Hun var meget, meget lille, syntes jeg.

I dag – 10 år senere – gik hun ud af Folkeskolen. Og er, synes jeg, blevet meget, meget stor. Og et helt igennem smukt, ungt menneske. Dette Batgirl-billede fra i morges (som altid i elendig kvalitet!) viser kun den ydre skønhed:

Jeg er i dag taknemmelig for mange store ting: Modenhed, sluttede epoker og andet af det format. Men også for håndfulde af detaljer

1: At se hende lægge make-up i morges.

2: At hjælpe hende med at købe kjole til festen i aften.

3: At se hende blive glad, da jeg tilbød at køre hendes mountainbike hjem fra byen, så hun kunne køre hjem i bilen med Søren. For hun var så træt. Og selv om man lige er gået ud af Folkeskolen og er meget, meget stor, så er der fortsat tidspunkter, hvor man bare er meget, meget lille.