Mandag den 13. juni

af Anna Skyggebjerg den 13. juni 2011

På fredag – om sølle fire dage – skal vi flytte. Derfor er pinsedagene blevet brugt på at rydde ud, så vi ikke flytter unødvendige ting med til vores nye hjem. Og når jeg siger “unødvendige ting”, så mener jeg ting, vi ikke bruger.

Det har været en stærkt afslørende proces: Jeg skal da lige love for, at vi har omgivet os med mange ting, vi ikke bruger.

Men det har også været en god proces.

Her er “Hele 3 ting”, du får ud af at skille dig af med ting, du ikke bruger:

1:

Ydre ro skaber grobund for indre ro: Når du omgiver dig med få ting  (og dermed får mere orden), vil du opleve det som meget nemmere at finde plads til ro og fordybelse.

2:

Ting bliver smukke af den luft, der er omkring dem. Så når du omgiver dig med få, udvalgte ting, vil de få en helt ny skønhed og betydningsfuldhed. Sagt med Anne Morrow Lindberghs smukke ord:

“For it is only framed in space that beauty blooms.”

3:

Du er et godt eksempel for dine børn: At lære dem, at “less is more”, vil give dem glæde og livsduelighed uanset hvordan deres/jeres liv falder ud rent materielt.

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Randi 14. juni 2011 kl. 08:16

Jeg er fuldstændig ening – ydre ro skaber indre ro.

Liselotte Vejborg 14. juni 2011 kl. 08:27

Ja, luft giver luft – og skønhed. Det er én af de ting min fantastiske grafiker har lært mig, og det giver så meget mening.

Jeg kan også tydeligt mærke, at min indre ro forstyrres, når der sniger sig for meget rod (og i det hele taget bare for meget) ind i mit liv. Less IS more!

Birgitte 14. juni 2011 kl. 09:10

Enig! Og selv om jeg ikke skal flytte, brugte jeg også pinsen til at rydde op og det endte med 2 flyttekasser med legetøj og ting som går videre til andre børn… Oplever tit at børnene bedre kan overskue oprydning og gode lege hvis ikke hele værelset roder med ting de aldrig bruger…

Jeanette 14. juni 2011 kl. 22:37

Du har ret. Synes bare det er svært at nå i bund, når man har tvillinger på 5 år, der synes at selv plastikbægre og indlægssedler fra Kinderæg er små skatte der skal gemmes ;-)

pia 15. juni 2011 kl. 10:09

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med den nyt HJEM! ahhh, sikke et skønt ord
KH

Anna Skyggebjerg 16. juni 2011 kl. 23:10

Kære Jeanette,
Ja, det er noget af en udfordring, kan jeg godt høre! Jeg må indrømme, at jeg flere gange har haft held til at rydde ud i børnenes ting, når de ikke var hjemme. Det er givetvis ikke helt politisk korrekt, men jeg har nu aldrig fået andet end taknemmelighed (efter en kort, obligatorisk himlen op). Men mindre drastiske metoder findes da heldigvis. For eksempel kunne du jo lancere den mulighed, at I laver et fotoalbum med fotografier af alle de begærede ting og sager. Hvorefter de så kan få lov at blive smidt ud. Nogle gange er det nok for børn at have mindet om ting, i stedet for den faktiske ting.

Er der nogen, der har gode idé’er, så skriv endelig!

Kærlig hilsen,
Anna
dette er ikke skrevet fra min iPhone, men i mørke i et lille hul mellem tårne af flyttekasser

Skriv en kommentar