I går havde jeg besøg af en kvinde, som ikke før har været her i det nye hus. Hun spurgte, “Er det med vilje, der ikke hænger noget på væggene?”. Og hun er ikke den første, som har spurgt.
Svaret er noget i retning af “nja…”
I månederne op til flytningen her i sommer var familien i grunden noget stresset. Da vi endelig flytter ind i det nye hus, træffer vi nogle indretningsvalg, som egentlig ikke decideret er “med vilje”, men alligevel vidner om et ønske om at skabe rammer, der fremmer ro og fordybelse. Da jeg efter gæstens spørgsmål i går, talte med Søren om den måde, vi bor på, blev vi enige om, at vi ikke vil ændre noget, for det virker faktisk: Vi oplever, at rammerne hjælper til at skabe den ro, vi ønsker.
Her er “Hele 3 ting”, der har virket for os:
1: Væggene er malet i en smuk, lys farve – og der hænger stort set ingenting på dem.
2: Vi har sat vores musikanlæg ned i kælderrummet. Så der er meget stille i stuen og køkkenet.
3: Vi har købt mange skabe, så der er sirligt ryddet på overfladen.
“Det er sgu ligesom et kloster, det her”, sagde jeg i går. Men vi blev enige om, at i disse år kan vi ikke bo et bedre sted end i et Zen-buddhistisk kloster.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg kommer til at tænke på den fantastiske film om Gandhi (fra 1982 med Ben Kingsley i hovedrollen – den holder!)
Allerede første gang jeg så den tænkte jeg, hvilket befriende let liv det må være kun at eje et lændeklæde.
Jeg er sikker på, at Gandhis liv ikke var enkelt og vel er det lidt upraktisk kun at eje et lændeklæde på vores breddegrader, men tænk alligevel over det – det er lettere…..meget, meget lettere.
Eller for inspiration fra et ekstraordinært menneske: se filmen:-)
meget inspirerende tak for din blog Anna
Vil prøve at tænke over det næste ang jeg går i “hvad skal vi dog hænge der”- mode.