Ind imellem er tilværelsen magisk og lader én lære ting ad uventede veje…
Det var ikke den bedste dag i dag. Jeg kunne ikke få min tekst til at lykkes, lavede derfor hundredevis af overspringshandlinger og var ved at gå død. Men jeg ville lige slå et ord op i synonymordbogen – og ved siden af det ord, jeg slog op, stod der følgende:
glemme vb. ~at trække vejret se dø
Og det var ganske vist: Jeg var ved at gå død, fordi jeg glemte at trække vejret. I bund. Da jeg flyttede mig fra computeren og droppede alle andre ambitioner end bare at trække vejret, blev kroppen blød igen.
“Hele 3 ting”, der giver Zen, når man mangler det:
1: At lægge sig ind til Den Zen-buddhistiske Pelspølse, lytte til hendes spinden og kysse varme poter.
2: At sætte sig ned og tage tre dybe vejrtrækninger. Simpelthen bare give sig selv en pause. Og ellers ikke gøre mere ud af . Ikke gøre det til et projekt. Bare holde pause og lægge lidt afstand til det, der forstyrrer (for eksempel “moi, moi et encore moi”).
3: Gå. Gå til bageren, gå på badeværelset, gå rundt om huset, gå ud på lageret og hent en ny kuglepen. Bare gå, men gør det med nærvær. “Walking meditation” kan du jo kalde det – eller du kan lade være. Så længe du går, er det lige gyldigt, hvad du kalder det.
Det er i virkeligheden ikke særligt svært at trække vejret, men nogle gange skal man lige mindes om det. For eksempel af synonymordbogen.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
GISP, sikke et wake up call! Jeg sidder og bliver helt stakåndet. Må hellere i gang med at trække dét vejr…
Får mig til at tænke på de yogi’er, der mener, at vi er født med et vist antal vejrtrækninger til rådighed. Med det for øje, giver det pludselig helt anden mening at være opmærksom på at trække vejret dybt og roligt. Så køber man sig måske til flere minutter, timer, dage eller år?
Louise, det er i hvert fald helt sikkert, at vi får et begrænset antal vejrtrækninger. Så ja, det mening at være opmærksom på dem. Måske kan vi ikke få flere, men vi kan leve bedre med dem, vi har fået, tror jeg.