Jeg slap måske nok lidt billigt om ved forleden bare at sige, “Jeg nyder at være alene hjemme”. Altså, hvorfor skulle det nu være noget særligt, vil de udadvendte måske spørge? Årsagen er, at jeg er et indadvendt menneske, som næres af tid alene. Og har mærket på krop og sjæl, hvad det gør ved mig ikke at have så meget som 10 daglige minutter i mit eget selskab (uden at være møj-træt samtidigt).
De, som har læst Super Mor vil vide, hvordan jeg i årene som enlig mor ind imellem blev så desperat af at være konstant på, at jeg sagde til Elise (som da var 6-7 år), at hun måtte passe sig selv og Jacob i 15 minutter, mens jeg fortrak til fyrrummet for at samle kræfter. Der sad jeg i mørket på en plastichavestol med vasketøjet dinglende ned i håret og trak vejret i bund. Uden børn, der afbrød. I hvert fald lige indtil Elise bankede på kældervinduet og råbte, “Moar! Nu er der gået 12 minutter!”
Og de, som har læst Zen for mødre ved, at jeg en dag stak af hjemmefra, fordi jeg igen havde forsømt at tage mit behov for åndehuller alvorligt.
Der vil jeg ikke nå hen igen, og derfor værdsætter jeg i dag hver eneste mulighed for at være alene og nære min sjæl med de ritualer, som nu engang giver mig ro og fordybelse. Alle dem, jeg har skrevet om i Zen for mødre.
I dag derfor “Hele 3 citater” om glæden ved at være alene:
1
Cartain springs are tapped only when we are alone. Women need solitude in order to find again the true essence of themselves: that firm strand which will be the indispensable center of a whole web of human relationships.
Anne Morrow Lindbergh, forfatter
2
Solitude is not something you must hope for in the future, it is a deepening of the present, and unless you look for it in the present you will never find it.
Thomas Merton, munk
3
Og så lige et citat fra Lisa Simpson - til minde om, at det også kan blive for meget af det gode…
Solitude never hurt anyone. Emily Dickinson lived alone, and she wrote some of the most beautiful poetry the world has ever known… then went crazy as a loon.
