Torsdag den 15. december

af Anna Skyggebjerg den 16. december 2011

Fejringen af Jacobs 11 års fødselsdag er lige sluttet. Og jeg har egentlig lyst til at gøre, som jeg skrev i går at Jacob ville for nyligt: gå op i seng og bare lægge en seddel på bloggen, “Jeg kan ikke skrive noget, for jeg er fuld af lykke” ( og ret træt). 

Derfor blot disse “Hele 3 ting”, der i dag har gjort mig taknemmelig:

1: Jeg er taknemmelig for Jacob i mit liv. Han var på ingen måde planlagt, men blev en uventet berigelse af livet.

2: Jeg er taknemmelig for G i Jacobs liv. Igen en uventet berigelse af livet. 

3:  Jeg er taknemmelig for alt det andet, der beriger livet helt uden at jeg gør noget – andet end at åbne øjnene for det. Skønheden ved 21 stearinlys i stuen, lyskæden i haven, fuglene på foderbrættet, vennerne om bordet – og selvfølgelig lyset i Jacobs øjne og  - til sidst – randene under dem.  Jeg fik ikke taget billeder af nogen af delene, men til gengæld af juleroserne i haven:

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Randi 16. december 2011 kl. 08:26

Stort TILLYKKE til/med Jacob!

Karen Malle 16. december 2011 kl. 09:05

Tillykke til Jacob (og til jer)
Glædelig december – nu vender lyset snart tilbage!

Diana Lindegaard 16. december 2011 kl. 09:21

Tillykke med din søn.

Det er lykke at kunne indånde dagen og nyde alt det smukke, den bringer.

Det er ikke altid, det lykkes, men når det gør – wow.

kh
Diana

Skriv en kommentar