Tidligt om morgenen, inden nogen andre på hotellet er vågne og inden poolen er officielt åben, svømmer jeg omkring 1500 meter. Det er “my moment of Zen”. Idag var der regnbue over mig. Men da jeg, efter at have kigget væk et øjeblik, igen ser mod himlen, er den væk. Og i samme sekund ser jeg, at træet ved poolens kant slipper denne blomst:
Og sådan lærte jeg i dag at forstå og acceptere et af buddhismens kernebegreber: altings forgængelighed. Lige der i poolen.
That nothing is static or fixed, that all is fleeting and impermanent, is the first mark of existence. It is the ordinary state of affairs. Everything is in process. Everything—every tree, every blade of grass, all the animals, insects, human beings, buildings, the animate and the inanimate—is always changing, moment to moment.
(Pema Chödrön)
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ja, det er vigtigt at huske på “in moments of joy”, så vi ikke bliver skuffede, når de ændrer sig.
Men den er ekstra fed at have i baghovedet “in moments of challenge”, for det betyder, at uanset hvor shitty alting er, så kommer det også til at forandre sig på et tidspunkt.
Du er for cool med de 1500 meter!
ahhh…. hvor lyder det som et vidunderligt sted at være!
Kære Pia og Liselotte,
I har begge helt ret!!!