Mine damer og begge d’herrer,
Man tror det næppe, men det er helt sandt: Der er mennesker, som ikke ved, at denne blog findes, fordi der ikke er nogen, som har fortalt dem det. Nogle af disse mennesker er dine Facebook Venner og Rigtige Venner. Så hvad med, om du fortæller dem det? Så kan vi nemlig blive en lidt større kreds. Og det synes jeg, tiden er inde til.
Du kan klikke Synes godt om øverst på denne side.
Du kan finde et blogindlæg, du godt kan lide, og dele det med dine FB-venner.
Du kan sende en mail til dine venner.
Du kan hænge et banner efter en lille flyvemaskine og flyve samme rute som dem, der plejer at flyve for Påskebrød.
Jeg bliver taknemmelig for alting, der arbejder i den rigtige retning:
Mod det uendelige univers!!
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hej Anna
Jeg elsker din zentankegang. Dejligt i en stresset eksamenstid.
Kære Anna, jeg sidder her og synes næsten at jeg har arbejdet ud i en køre siden 2. januar og havde den her følelse af at mangle noget og så var det at det slog mig – jeg har ikke læst din blog siden du gik på juleferie. Alle dine dejlige Zen Moments og dine skønne anskuelser og jeg måtte straks kaste mig over arkiv for Januar og få læst igennem. Så at du her opfordrer til Facebook glæder mig – for netop på Facebook har jeg benyttet mig af at bruge nogle af dine skønne udmeldinger og nu kan jeg så bare linke til dig – skønt. (og mærkelig at glemme at læse din blog – jeg skal vist sætte mig ned og huske 1. Smile 2. Breathe 3. Go slowly.) Så det vil jeg gøre fra nu af… P.S sikke nogle vidunderlige billeder fra Thailand. P.P.S Tillykke med bonusmormor rollen – hvor er det stort….
Det kan godt være, at nogle af mine venner ikke har fundet vej til din side endnu, men jeg omtaler den vidt og bredt ganske enkelt fordi jeg er blevet afhængig af den! Jeg har det som Laila – jeg kan sidde dér og mangle noget og pludselig ved jeg, at jeg mangler at læse din blog. Det kan også være på mindre gode dage – for jeg véd bare, at jeg bliver i bedre humør og kommer i tanke om, at der jo er gode ting her i verden
Jeg arbejder som underviser i dansk for udlændinge og får på den måde ofte mødt ensomme sjæle, selvom de er begavede, højtuddannede og arbejdende mennesker, men de er lidt kede af tilværelsen i Danmark – og så er det, jeg anbefaler din blog. Jeg har sågar haft lånt din bog Zen for mødre ud til en kursist og hun syntes, det var rigtig god! Så…selvom nogle måske ikke finder vej til din blog, så bliver dine budskaber sendt videre “ud i det uendelige univers”. De er guld værd og hvor kan jeg se, at du har ret i, at taknemmelighed er vejen til…mange rigtig gode ting her i livet. Så endnu engang TAK og DON’T WORRY.
Læser pt. en bog om visualisering og har lært at man tilsyneladende kan visualisere sig til alt man ønsker sig, så det er bare om at komme igang med at ønske dig flere læsere…hmm undskyld …visualisere dig til flere læsere
Kære L22, Laila og Tina, I søde nogen,
TAK for opbakningen!
Kærligst,
Anna