Jeg vil gerne dele et af mine yndlings-citater. Det er af forfatteren Anäis Nin – og handler om, at der kommer en dag, hvor risikoen ved at forblive uudfoldet er mere smertefuld end den risiko, der er forbundet med at blomstre:
The day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
Når jeg deler det citat netop i dag, skyldes det, at jeg i dag har mødt en kvinde, som – uden selv at vide det (indtil jeg fortalte hende det i dag) - hjalp mig til at blomstre for et års tid siden. Hun viste mig, at det aldrig er for sent. Og at man kan begynde i det små.
Helt konkret: Hun lærte mig at bruge make-up (jeg sagde jo, det var småt!). Det hører med til historien, at min mor altid havde skræmt mig fra at bruge make-up med ordene, “Du vil vel ikke ligne en luder fra Randers.”
Her er historien om Stine fra Mac, som jeg kom i hænderne på, efter at jeg tidligere havde set Elise blive gjort gudeskøn af en af Stines kolleger – og var nået dertil, hvor “the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom”:
Der er en hel del af det, Elise har, jeg ikke på nogen måde kan eller skal komme i nærheden af. Men det der med en Mac-over… Det er inden for rækkevidde. Jeg bestiller ikke tid, men tager ind i Magasin på et tidspunkt, hvor jeg regner med, der ikke er så travlt. Og når jeg ikke har bestilt tid, kan jeg nemmere gå igen, hvis jeg alligevel ikke tør…
Der er tre ekspedienter. Meget unge, synes jeg. Jeg håber bare, at det ikke bliver hende med alle piercingerne, det tatoverede sleeve og ildrødt pandehår, der går hele vejen til bag ved ørerne. Det bliver det. Hun hedder Stine. Og jeg elsker hende fra det øjeblik, hun kigger mig direkte i øjnene og siger, ”Kom med herover, så hjælper jeg dig.” Hun fortæller om primer, foundation og pudder. Hun lægger diskret make-up og siger så, ”Må jeg gerne prøve noget vildt?” Og inden jeg kan nå at sige ”luder fra Randers” har jeg mørke skygger på, og Stine siger, ”Det kan du jo sagtens bære. Se lige dine øjne!”. Da en kunde kommer lidt for tæt på og overværer processen, siger hun, ”Jeg tror ikke, det er så behageligt, at du står så tæt på. Kunne du gå lidt længere væk?” Stine passer på mig og siger, jeg er pæn og aer mig med cremer og en blød pensel. Og jeg krakelerer fuldkommen. Midt i Magasin. Stine fjerner noget fra min øjenkrog med en Kleenex, men resten af make-up’en holder.
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Åh, Anna, har du en Kleenex til mig også?
Hvor dejligt Anna!
og jeg kender godt den der med luder bemærkningen. Jeg sked bare højt og flot på min mors udtagelser og sad der til min konfirmation med lyserød læbestift og syntes jeg var så fin på trods af at min mor, hellere ville dø, end at have en datter i kirken, der “ligner en havneluder”. Og når jeg ser billederne, så syntes jeg stadig at den var diskret nok og at min mor havde noget grimt oppe i numsen den dag…. Nogle gange er mødre bare sat i verden for at vi, deres døtre har nogen at gøre oprør mod!!! 
Men hvor er jeg spændt på hvordan jeg får det med min egen datter.. Hun er 1,5 år nu så…. Hav en pragtfuld dag! 
PS: småt kan også være godt
Hvor er det dog en dejlig historie! Tak for den!
Jeg bliver optaget af hvad det er i en mors livshistorie, der gør, at hun kan have behov for at ‘skræmme’ sin datter på den måde….
Tja, Cat og Pia… Baseret på min egen erfaring som mor, er mit bedste bud på, hvad der foregår i en mors hoved, at hun prøver at beskytte sin datter. Nogle gange mod indbildte spøgelser og egne “issues”. Og på aldeles klodsede måder.