Jeg bringer en rettelse…
Måske kan du huske, at jeg for et par uger siden skrev om, at Elise spiller vandpolo i USA – en sport, hun synes godt om, fordi den er så aggressiv? Måske du kan huske, at jeg skrev, at jeg frydede mig over at se hende bruge aggressivitet positivt? Og måske du kan huske Elises monolog, mit digt om hende?
Jeg føler mig kaldet til at bringe en rettelse, for…
Elise har brækket en finger og fået hjernerystelse under vandpolo-træningen. Og jeg fryder mig ikke længere en pind over hendes evne til at bruge aggressivitet positivt. Jeg ville ønske, hun ville begynde at interessere sig for at sy ryapuder. Og jeg ville ønske, jeg var i USA og kunne passe på hende…
Rettelse hermed bragt.
Elise:
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Nårhh stakkels Elise! Og hendes mor som må føle sig meget langt væk! God bedring til din datter – hum skal nok blive god igen.
TAK!!!
Puha så er hun langt væk!! Tror lige jeg vil kramme mine drenge en ekstra gang – inden jeg ser mig om er de for store…
“Desværre, din rettelse kan ikke godtages”
Altså jo, det er virkelig synd for Elise – og også for hendes mor! Men der findes et klogt udtryk: Børn der bevæger sig, slår sig. Børn, der ikke bevæger sig, kommer til skade (alvorligt altså). Det gælder såmænd også for unge damer. Og når hun kommer sig og er helet fint, så vil hun være en erfaring rigere og lidt sejere. Alle de bedste ønsker om god bedring til din seje tøs!
@Louise: Fint citat!!! Jeg tror egentlig, du har ret. Al sygdommen er blevet efterfulgt af, at Elise er blevet smidt ud af sin host-familie. Men udover alt det andet, jeg er (f.eks. VRED!), er jeg imponeret over den styrke, hun har udvist under dette pres. (Men hjernerystelsen kunne ikke lide at få dage uden søvn pga følelsesmæssigt stress…)