Tirsdag den 1. maj

af Anna Skyggebjerg den 1. maj 2012

Dagens indlæg har ikke rigtigt noget med Zen at gøre, men det er en opbyggelig historie for alle mødre til små børn, som er frustrerede over, hvor lidt tid der er til at være andet end Mor. Lad historien om fru J overbevise dig om, at der senere kommer årtier til alt muligt andet:

Jeg mødte fru J udenfor mit hus for et par uger siden. Vi bor tæt på hinanden, men alligevel var det ikke lykkedes mig at støde på hende gennem det års tid, vi har boet her. Men en dag kom hun alligevel forbi huset med sin rolator, mens jeg stod og læssede poser af cyklen. Vi faldt i snak, og hun inviterede på drinks (for den tid er hun fra). Jeg sagde ja tak, og da hun trillede videre, vendte hun sig ligesom lidt om mod mig og råbte som en anden Ole Henriksen, “I love it!”. Da var jeg solgt.

Så i weekenden bankede jeg på hos fru J. Jeg havde taget familien og en buket med, og vi blev budt på Campari og portvin og Cola til Jacob. Det viste sig, at fru J er 95 år gammel og skarp som en ragekniv. Hun får Herald Tribune hver dag og The New Yorker ugentligt. Hun får frugtkassen fra Årstiderne. Hun er komplet opdateret på den politiske situation i Frankring, Israel, Mali og Liberia (som var den sølle del af verden, vi nåede at tale om). Og hun har vindueskarmen fuld af orkideer. 

Vi var høje af forventninger til livet, da vi forlod fru J’s hus!

Mine damer, jeg synes bare lige jeg ville nævne fru J, for at minde om, at der er mange, mange år på den anden side af småbørnslivet til at dyrke orkideer og politik og læse fremmedsprogede aviser. Så nyd de år, hvor børnene er små (og gider holde i hånd!).

 

{ 11 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Lotte B 1. maj 2012 kl. 22:52

Fantastisk!! Virkelig bare fantastisk…(og utroligt…findes hun virkelig? Burde ha’ sin egen klumme eller noget…Hun lyder bare for god!)

Anna Skyggebjerg 1. maj 2012 kl. 22:55

Jep, hun findes!

Anna Bogdanova 2. maj 2012 kl. 00:26

Ahhhh tak Anna! Denne historie havde jeg så meget brug for at høre.

Helle 2. maj 2012 kl. 05:22

Tak for den historie. Jeg har samlet på farverige gamle damer i mange år. Og jeg elsker, at de findes. Måske ender vi selv som farverige, vise gamle damer?

Liselotte Vejborg 2. maj 2012 kl. 07:22

Der må være basis for en supportgruppe på Facebook. Jeg elsker også Jytte!

Trine Jensen 2. maj 2012 kl. 09:20

Har selv en fantastisk farmor på 93, som stadig kører bil, spiller bridge, og har computer. Bager sit brød selv, får en whiskey sjus hver aften, og jeg kunne blive ved….kæmpe forbillede…på et langt skønt liv:)

Katrine 2. maj 2012 kl. 09:30

Tak for den søde Anna. Jeg vil også være Jytte, når jeg bliver stor.

Cammilla Rysgaard 2. maj 2012 kl. 09:50

I LOVE IT!

Jeg er i det hele taget vild med din blog – den eneste jeg i årevis nu har besøgt regelmæssigt.

Kh Cammilla

Tina 2. maj 2012 kl. 14:02

:-) :-) Da jeg slog ind på denne dags blogindlæg var det første jeg så, det skønne billede. Jeg slog en skraldlatter op (den bliver nok endnu bedre, når jeg selvfølgelig en dag får lov at runde de 95 ;-) ) for det billede ligner lidt et billede, jeg selv har hængende på min skabslåge (kvinde sidder lænet op og mor med noget mørkt træ bagved….hmmm) – det er også et billede af en ældre kvinde med briller, store hængeøreringe og hårpynt, og så hun kigger stolt og bestemt lige ind i kameraet med en stor cigar i munden. Det har hængt dér i årevis og været netop det, som jeg også synes dit billede indikerer: en hån om at man skulle være gammel, før man selv synes det! Skål for Jytte – hvor ville jeg gerne kende hende!

Tina 2. maj 2012 kl. 14:03

Ejj, altså – det lykkes mig altid at lave en eller anden underlig fejl i mine kommentarer her på bloggen – der skulle have stået: kvinde sidder lænet op ad mur…
Jeg må trænge til ferie… ;-)

Laila 4. maj 2012 kl. 13:01

I sædvanlig stil bagud på opdatering af dine skønne indlæg. Denne gang spot on – Jytte lyder bare pragtfuld, tak for at du igen deler de skønne stunder der popper op, man bliver så glad indeni :-)

Skriv en kommentar