I går skrev jeg om, hvor enkelt det i grunden er at opleve Zen: At man blot skal trække vejret og glæde sig over hverdagen lige-her-og-nu. Men … det er faktisk noget, man skal øve sig lidt på, synes jeg. Så let er det altså heller ikke.
For mig har det i hvert fald været nødvendigt at øve mig. Jeg er ikke opdraget til at være sådan en, der ser vældig positivt på alting. Nærmest tværtimod. Så jeg har måttet træne mig selv til at få øje på alt det smukke i det enkle og nære – og ikke føle, at jeg var overfladisk over at nyde tilsyneladende småting.
Jeg er fortsat nybegynder, men jeg er ikke i tvivl: Livet bliver bedre af at have blik for de små mirakler. Og af at stoppe op og trække vejret bevidst. Det bliver rigere og dybere.
Så begynd her i pinsen med at øve dig. Skriv for eksempel en liste over ting (store og små), som du er taknemmelig for. Eller sæt sedler op et par steder, som minder dig om, lige at stoppe op et kort øjeblik og trække vejret i bund. Det er en enkel, men god begyndelse:
Even if you only stop and focus on your breathing for a few breaths, or for a minute or two, it’s very valuable.
(Thich Nhat Hanh)
PS: Store mirakler har man også lov at glæde sig over. Såsom en baby og en onkel:
