De seneste tre uger har jeg ledet Forældrenes Servicecentral, som i døgndrift har leveret 5-stjernede serviceydelser til to teenagere. Der er intet at bebrejde teenagerne, for jeg har leveret varen frivilligt. Det er mig selv, jeg bebrejder. For mindre kunne virkelig godt have gjort det. Temmelig meget mindre, faktisk.
Da jeg her til aften satte mig over i Vestfløjen (= gæsteværelset) med min Nødhjælpskasse for at få lidt ro, læste jeg i min yndlingsbog, som endnu engang gav mig præcis de ord, jeg havde brug for:
When I loved myself enough
I quit exhausting myself
by trying so hard
Vestfløj, Nødhjælpskasse og bog hermed anbefalet. Igen. Til mødre som er trætte. Igen.
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Åh ja, der er jeg også lige nu. Ved slutningen af en ferie og med behovet for lige at opsummere for mig selv, at jeg faktisk også er her. Og at jeg også skal huske at tage mig af mig selv. Lige her midt i virvarret af storfamilien og sammensuriet af alle mulige forskellige behov tæller mine faktisk også.
Tak for reminderen, jeg vil sætte mor-farten lidt ned (igen).
Smukt nyt billede
Tak, Anja! Syntes ligesom, jeg burde stå ved min alder…
Hvor ér det bare et vidunderligt fint billede. Du er så smuk Anna.
Hvor er jeg enig – i det hele
Min nødhjælpskasse hedder løb – og badet bagefter. Det renser både indersiden og ydersiden