Mandag den 1. oktober

af Anna Skyggebjerg den 1. oktober 2012

Der gives øjeblikke, som er nok så flygtige, men alligevel vægtige. Øjeblikke, hvor det bliver klart, at alt, hvad jeg har, er alt, hvad jeg behøver. Og det, mine damer, er grundlaget for virkelig og vedvarende lykke.

Det flygtige øjeblik opstod, da jeg i dag havde huset – og haven – for mig selv. Jeg sad i havens solkrog og spiste morgenmad. Med solen lige på, med katten i skødet og med udsigt til vores lille æbletræ, hortensiaerne, bænken og Elises mudrede mountainbike. Og med lyden af by i baggrunden. Og da var det, jeg forstod: Alt, hvad jeg har, er alt, hvad jeg behøver.

“Be Content with what you have; rejoice in the way things are. When you realize there is nothing lacking, the whole world belongs to you.”  

Lao Tzu (6. årh. før vor tidsregning)

Skriv en kommentar