Jeg er stadig ret træt, må jeg indrømme. Jeg tøffer afsted på kvart kraft. Kigger mig i spejlet og synes ikke rigtigt, jeg kan kende mig selv. Sover længe efter, resten af familien er vågnet på en søndag som i dag.
Og når jeg så vågner… bliver jeg liggende. For jeg har hele mit liv elsket lyden af min familie om morgenen. Stemmer, fodtrin, trygge rutiner. Jeg er midt blandt de mennesker, jeg elsker, og oplever deres nærvær vældig intenst, mens jeg lytter til dem – og alligevel er jeg lidt alene. Den følelse er lykken!
Niels Kjærs haiku indkapsler på fineste vis sådan et øjeblik:
Efterårsmorgen -
lyden af kogende æg
i kasserollen
(fra samlingen Årets ring)
Dagens snapshot:
Efterårshortensia
