I morges vågnede jeg og følte mig som en rosin: mørk, indtørret og rynket. Og jeg kom aldrig til det kursus, jeg havde glædet mig til. Hvor gør man af sig selv på sådan en dag?
Svaret er:
Man sætter sig på sin meditationspude. Man trækker vejret ind og puster ud igen. Man gentager.
Hej igen, vindrue!
Det tog mig 3 x 15 minutter – og med gående meditationer ind imellem. Men mindre kan gøre det. Man behøver hverken en have, en meditationspude eller masser af tid. Man behøver bare at sætte sig og at trække vejret. I den tid, der nu skal til. Eller i den tid, man har til rådighed.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna – kender godt de dage. Tak for opskriften! Og kan ikke lade være med at give dig med, hvad jeg straks kom til at tænke på at en rosin OGSÅ er: smagful, intens og fantastisk! Så tak for at du også er en rosin indimellem!
Kære Inge, Tak!
Jacob og jeg har lige spist rosinboller. De ville bestemt ikke have været det samme med vindruer i!