Fortsættelse på den uendelige historie om travle mødres knurren af børnene…
Igår kom jeg så fikst om ved at skrive til Marianne, at når hun frygter mødet med hverdags-monsteret, er det en oplagt reminder om at huske at trække vejret i bund. På den måde kan hun tæmme den panik, der får hende til at knurre af børnene. Jeg mente hvert et ord. Jeg er overbevist om, at børn med det samme mærker, når deres mor begynder at trække vejret bevidst. Det lyder banalt, det ved jeg godt. Men faktisk synes jeg ikke, det er banalt. Det er derimod basalt.
Ikke desto mindre… Det er selvfølgelig ikke nok, at vi finder veje til Zen for mødre – og dermed knurrer færre gange af børnene. Vi er nødt til også at prioritere at finde plads til Zen-fyldte ritualer sammen med børnene. Og det KAN lade sig gøre. Jeg har mødt mødre, som ikke mente, de havde tid til at sidde stille med børnene, når de kom hjem om eftermiddagen, fordi de (mødrene) skulle igang med at lave aftensmad med det samme. Ikke tid? Til at sidde med børnene? Efter ikke at have set dem siden kl 8?
Der er tid. For der skal være tid. Der er intet som helst i løbet af hele dagen, der er vigtigere end nærværet med børnene. Så find de ritualer, der passer til netop dine børn og din hverdag. Find veje, der får jer til at sidde stille sammen og gøre knurre-fri ting. (Zen for mødre er fuld af forslag, hvis du har brug for inspiration…)
Aftensmaden? Jeg vender tilbage en af de kommende dage med ord om at organisere varm-mad-på-bordet. Indtil da: Drop middagen, tag en rugbrødsmad, spis den, mens I sidder sammen på puder på gulvet eller under bordet eller i husets bredeste seng. Mærk roen.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna
Marianne
Tusind tak for din lydhørhed. Jeg bliver helt rørt af dit svar og opmærksomhed. Jeg læser med lige dele interesse og lyst til at “undvige”: Travlhed og knurren går ikke væk overnight. Det kræver handling, og handling kræver omtanke og bevidsthed, og det kræver tid og at jeg prioriterer det….og dermed mig selv! Og det er vel en stor del af kernen i det…at huske sig selv lidt mere.
Tak Anna.
Jeg holder mig til, og bliver på kanalen.
Hvor er det befriende at læse dine ord. Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over nogle gange at spise mine piger (og os andre) af med rugbrødsmadder eller en portion havregrød til aften….til gengæld får de jo en afslappet mor med tid til snak, tegne eller hvad de ellers lyster om eftermiddagen efter SFO og børnehave