I dag blev klokken 18.30 før alle medlemmer af denne familie kunne stå stille samtidigt. Alle skulle noget, og jeg skulle meget, fordi jeg skulle følge børnene til hver deres “noget”.
Derfor var der brug for, at vi gjorde noget særligt, da vi endelig sad sammen om bordet. For at få tempoet ned og give en chance til de dybe vejrtrækninger og nærværet. Vi har udviklet flere af den slags Zen-skabende ritualer. Og nej, det er ikke at gå ud og spise 3-timers middag. Det er helt almindelige og overskuelige ritualer, men de virker. Nogle dage går vi sammen i Super Bæstet og køber ind til livretsmiddag, hvor alle får lov at vælge præcis det, de helst vil have (med mindre det er for dyrt…). Det bliver et absurd måltid: et sammenrend af græsk yoghurt, snegle og mozarella. Men det tager tid og vi deler hinandens livretter. Andre gange, som i dag, køber vi yndlingspålæg og spiser miniature-madder, så vi får smagt på alting og trækker tiden ud. Og så holder vi taler for hinanden, hvor der er plads til at fortælle den slags vigtigheder, som man har brug for at minde om på travle dage. Fra han var fire år holdt Jacob i årevis den samme tale hver gang, “Kære mor, kære far, kære Elise. Jeg elsker jer alle sammen og det er noget rigtig god mad. Tak.” I dag bruger han andre ord, men meningen er den samme.
Prøv selv at udvikle enkle Zen-skabende middagsritualer, der passer til din familie!
PS: I dag udkom den første bog af en af mine absolutte yndlingsbloggere, Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace. Den er så lækker i farven og papirkvaliteten, at man får lyst til at ae den. Og indholdet er stærkt motiverende, men mere om det ved en senere lejlighed:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ihhhhh. 1000 tak. Jeg lover dig, at den næsten aer tilbage. Bogen.
Hvor er det altså mærkeligt, at du altid lige ved, hvad jeg går og tumler med! I går var nemlig lige præcis en af de der fortravlede, dårligt opstartede og urolige aftensmad-”situationer”, der selvfølgelig gik rigtigt skævt og endte med “kun nogenlunde gode venner igen” – slet ikke rart. Nu vil jeg indføre dybe vejrtrækninger og nærvær, lige når vi har sat os til bords, så det ikke løber løbsk igen. Tak for endnu en fin opsang.