Du ved, hvor ofte jeg har skrevet om vigtigheden af at have zen-skabende ritualer med børnene. 100.000 gange, måske. Jamen, halvdelen af “Zen for mødre” er jo fuld af forslag til den slags ritualer. Den anden halvdel handler om ritualer uden børnene.
Du ved også, hvis du har læst med på bloggen et stykke tid, at jeg synes, det måske vigtigste ritual med børnene er overgangsritualet, når man kommer hjem om eftermiddagen, hvor man sidder stille ned sammen og snakker om dagen, læser, drikker te. Ro, nærvær og fordybelse, du ved.
Det ritual er stærkt vanedannende for både børn og voksne.
Og i hvilken familie tror du så, de har brudt vanen? Jep: I min. Lige pludselig, fordi der var lidt for travlt eller hvad ved jeg, kom vi ud af vanen. Og vi blev en familie, der kom hjem, sagde hej og hvordan-har-du-haft-det – og gik hver til sit.
I går, cirka efter to uger, kom abstinenserne. Først til Jacob, som er familiens følsomme Geigertæller. Han var ked af det og syntes, der manglede fællesskab. Så i dag kom vi tilbage på sporet: Vi genindførte vores eftermiddagsritual. Og ved du hvad… Det gjorde hele forskellen!
Det er så lidt, der skal til, for at skabe et overgangsritual om eftermiddagen. Gør det for dig og din familie. Og glemmer du det en dag, så får du en ny chance igen dagen efter.
PS: Dagens snapshot fra min vindueskarma
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Det er sådan et godt råd. Vi holder ofte “skovtur” i stuen, hvor vi sidder på et tæppe, spiser en riskiks, mens vi spørger hinanden, hvad vi har lavet i dag. Vi er ikke helt konsekvente med det endnu, desværre. Især fordi den yngste lige har lært at gå og derfor slet ikke kan se nødvendigheden af at sidde ned. Den store synes derimod at især kiksen er et hit.
Bestikkelse er vejen frem