Jeg har godt hørt, at det er meningen, det skal blive vinter igen i løbet af weekenden. Men denne morgen var fuld af forår på terrassen. Så vi sad alle fem viklet ind i tæpper og med ansigterne vendt mod solen. Ligesom disse erantis:
Det var et Zen-fyldt øjeblik, hvor alle kunne sidde stille samtidigt og uden ord være enige om, at mirakler kan komme i mange former og formater.
Lad mig citere den kloge Anne Morrow Lindbergh:
“After all, I don’t se why I am always asking for private, individual, selfish miracles when every year there are miracles like white dogwood”
PS: ”Alle fem…”? Jamen, det er da fordi, jeg tæller Pelspølsen med som familiemedlem. Vi elsker den kat! Hun fyldte 10 år i går. Vi havde flag på bordet og i haven. Og hvis du spørger, om Søren og jeg sang fødselsdagssang for hende, og om det var den med instrumenterne, så er svaret. “Det har jeg ingen kommentarer til”.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Og alle instrumenter var kattejammerrock =)
Ha! Tæt på, Rikke!!
Jamen tillykke pelspølse!