Søndag den 23. august

af Anna Skyggebjerg den 23. august 2009

1

Der er et pæretræ i haven, hvis top er lige præcis på højde med altanen. Der sidder i disse dage skader og frådser i pærer, så det sprøjter til alle sider. Og jeg sidder på altanen og er  lige midt i det hele. Jeg har altid ønsket mig et Treetop House. I dag er det gået op for mig, at jeg har et allerede! Hvor heldig kan man være?

Treetop House

2

Her til aften har jeg siddet sammen med Elise og den buddhistiske pelspølse inde i Elises seng, hvor vi har set “Hestehviskeren” . Filmen er sentimental. Men ritualet er zen. (Og Robert Redford har læderbukser på …)

Zentimental film med Elise og pelspølsen

3

Nogle gange gør jeg det, at jeg søndag aften laver en liste over den kommende uges opgaver: Mails, der skal skrives. Telefonopringninger, der skal foretages. Legeaftaler, der skal arrangeres.  Møder. Arbejde. Lægebesøg. Posthus. Bank. Når jeg gør det, bliver det nemmere for mig at organisere det hele. Men det bliver samtidigt også vældig meget nemmere for mig at forstå, hvorfor jeg er træt om aftenen – og hvorfor der ikke er så meget tid til zen-fyldte ritualer i dagligdagen. Hvad gør jeg så? Jeg sætter sig selv på listen! Jeg skriver nogle ting ned, jeg gerne vil gøre for mig selv i løbet af ugen.  Det forpligter nemlig, når man skriver ting ned. Så jeg forpligter mig på mig selv. Og det har jeg rigtig godt af! Prøv selv!

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

et cetera 24. august 2009 kl. 20:38

Hvor er Elise en yndig pige – og hvor ligner hun sin mor, lige dér og i dét øjeblik :-)
Din idé med at plotte egen-tid ind i ugens opgaver, er genialt indlysende – hvorfor er jeg aldrig selv kommet i tanke om det ;-) – og hermed taget til efterretning!

Skriv en kommentar