Forleden dag skrev jeg om at være en god nok mor (selvom man takker nej til at tage med på hyttetur). Jeg har skrevet en hel bog om at være en god nok mor. Og i dag er emnet kommet op igen-igen…
I lang tid har vi her i familien talt om, at Jacob måske skal skifte skole efter sommerferien, hvor han skal begynde i 7. klasse. Det har været “måske skifte skole” fordi Jacob faktisk ikke selv ønsker det. Det er mit og hans fars ønske. Vi har adskillige gode argumenter, men… det er jo Jacob, det handler om. Han er godt nok for lille til at kunne overskue alle konsekvenser af sådan en beslutning. Men han er for stor til at sidde overhørig. Derfor har samtalerne været svære.
I dag skar jeg igennem. Jeg sagde til Jacob, at han skal begynde i den nye skole. At han skal gå der i en måned. At hvis han ikke trives efter den måned, vil jeg brække mit ben på langs for at få ham tilbage i den gamle klasse. Først rasede han i nogle timer. Så blev han lettet. For ansvaret var ikke længere på hans skuldre, og vi var færdige med de svære samtaler. Og da var det, jeg kom til at tænke på en side i Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor:
Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,
turde jeg bestemme:
“Jeg vil gerne høre jeres mening, men i
sidste ende er det mig, der bestemmer.”
Børnene hader det. Og elsker det.
PS: Dagens snapshot er af Elise, som læser til årsprøve i mundtlig matematik (på Jacobs kommende skole…) Asger bakker op, så det ikke er så kedeligt:
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hvor har I gjort af Pelspølsen, er hun gået helt i glemmebogen efter I har fået hund? Godt nok er han sød og dejlig, men hun skal vel ikke bare skubbes ned af piedestalen for det
Knus og hilsner til Pelspølsen og resten af familien fra
fru Jensen
Gudhjem
Kære Anna, det slår mig lige, at det er det samme forløb vi lige har haft her – en lang periode med svære samtaler og mange konflikter omkring hvor meget der må spilles computer. Til sidst skar jeg også igennem og sagde hvordan det skulle være. Raseri – men jeg kan genkende det med lettelsen der også indfinder sig.
Hilsen fra Anette
Åh, det gjorde mine forældre også da jeg skulle i 7. Men det blev aldrig lykkeligt for mig! Der var ingen som ville brække et ben på langs for at jeg kunne skifte tilbage og jeg fik det trukket ned over hovedet midt i sommerferien. Det var 3 år i helvede før jeg begyndte i gymnasiet. Det er godt at Jacob har en god nok mor! Og det mener jeg på den aller bedste måde.
Kære fru Jensen,
Tak for din omsorg for Pelspølsen! Hun har brug for al den omsorg, hun kan drive op!
Pelspølsen er ikke begejstret for det nye familiemedlem. Hun lever i ufrivilligt eksil på huset 2. etage, hvor hunden ikke kan komme op. Vi arbejder ekstremt seriøst på langsomt at introducere de to dyr for hinanden, så de begge kan have gode liv. Vi bruger masser af tid på det og masser af professsionel hjælp – og vi håber, projektet vil lykkes. Men det er hårdt. Vi savner Pelspølsen, som vi kendte hende.