Tak, Vejle!
Tak til alle, som mødte op til foredraget i aftes. Tak til alle, som bagefter kom op og sagde pæne ord. Og især tak til jer tre – Paprika, Dora og Helle – som jeg fik lejlighed til at møde live for første gang, efter i lang tid kun at have mødt jer her.
Jeg var træt, da Elise og jeg endelig nåede hjem omkring midnat (Elise var med som min powerpoint bestyrer). Jeg gik i seng, faldt i søvn med et brag – og vågnede kl 4, hvor jeg brugte et par timer på at ligge og tænke over, hvad jeg skulle have svaret ham, som sagde, at Introvert er overfladisk og at jeg gør de introverte til de gode og de ekstroverte til de onde. De konklusioner, man når frem til mellem kl 4 og 6 om morgenen, er aldrig særligt gode. Så jeg vil ikke give dem videre her på dette pæne sted.
Jeg tror bare, jeg vil nøjes med at citere et par sætninger fra bogen OG foredraget:
Introverte og ekstroverte er lige gode - og vi supplerer hinanden godt.
Jeg vil ikke for noget undvære de ekstrovertes bidrag til verden.
Jeg er ikke ude med riven efter ekstroverte. Jeg er ude i et ligestillingsærinde.
Hvad er det i de sætninger, der får mig til at fremstå som en, der synes, de ekstroverte er de onde?
Ingen er 100% introvert eller 100% ekstrovert. Vi befinder os hver især et unikt sted i det spektrum, der spænder fra meget introvert til meget ekstrovert.
Introvert-ekstrovert er et prisme, man kan se sig selv igennem. For mig er det et meningsfuldt prisme. Men der er mange andre prismer. Vi er alle sammen andet og mere end introverte eller ekstroverte.
Hvad er det i de sætninger, der får mig til at fremstå som overfladisk?
Nå. Jeg tror bare, jeg skal glæde mig over alt det, der er at glæde sig over. Ting, der varmer. For eksempel den hjemmestrikket hue og ditto tørklæde, som Dora forærede mig i aftes og som jeg har haft på hele dagen (nå ja, huen havde jeg kun på, da jeg var udendørs, altså). Verden er fuld af generøsitet.
En sløj Elise iført Doras hue og tørklæde:
{ 10 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tak i lige måde, kære Anna!
Sjovt nok var det også lige præcis hans spørgsmål, der blev hængende i mit hoved efterfølgende, men jeg håber, at hvis du læser min blogpost om foredraget (skrevet tidligt i morges) at du så bliver (mere) okay med det svar du gav ham!
Glem ham! Han vidste tydeligvis ikke, hvad han talte om.
Du klarede det fantastisk.
<3
Også dit svar til ham.
Han missede åbenbart mange af de ting, du sagde godt om ekstroverte.
Det var skønt at, høre at man ikke var alene og at man absolut ikke var den underlige, som ikke siger ret meget til forsamlinger, fester etc.
Jeg er som regel sammen med børnene eller ude i køkkenet.
Jeg er især taknemlig over dine råd til entroverte børn.
Jeg skal lære og være en bitch, bare en smule.
Vi har haft vores første "kritikdag", hvor er jeg bare glad for at, vi har fået sådan en dag, for der var nemlig ingenting – selvom vi nok begge gruede for dagen, da vi blev enige om, at få sådan en dag. Vi havde faktisk mange gode ting, vi havde og sige til hinanden.
Så i dag var lige den omvendte dag.
Så tak for dine råd i bogen og tak for dit dejlige stille og rolige foredrag.
Strikketøjet klæder Elise.
Jeg fik jo ikke sagt farvel, da jeg så at du havde nogle stykker som skulle have din autograf, så den må jeg hellere se om jeg kan få en anden gang.
Kærligst
Dora
Er det nu ham knaldskallen igen (ham der tidligere har “brokket sig” over dig til Søren)? Så kunne han jo gøre ligesom utilfredse seere: Lade være med at tænde …
Synes i øvrigt Elise ser alt for lækker ud. Det strikkede sæt bliver da hurtigt overtaget af hende.
Jeg bliver vist snart nødt til at komme ud af min hule og deltage i et af dine foredrag. Han reagerer vel sådan, uden at have været der eller kende ham, fordi han som ekstrovert er blevet rystet i sin verden. En verden der normalt giver ham ret, ret til at sige til den stille introverte at hun/han bare kunne have sagt noget når han spurgte, i stedet for at brokke sig over de beslutninger han har taget. Det er jo netop tilladt og ganske normalt i vores verden at stille hvilket som helst spørgsmål ud i lokalet og endda have den holdning at man skal have svaret klar 20 sek. efter at spørgsmålet er stillet. Hvor mange gange jeg har hørt den der med at jeg jo bare kunne have sagt noget dengang jeg blev spurgt har jeg ikke tal på men det er mange. Du har gjort verden opmærksom på at bare fordi jeg ikke har et rede svar klart sekundet efter at jeg har fået spørgsmålet betyder det ikke at jeg ikke finder det mit svar senere OG at mit svar dagen efter vel har lige så meget ret til respekt i denne verden som alle andres om det så kommer sekunder efter at spørgsmålet er stillet eller 14 dage efter – Vi skal alle tage hensyn til hinanden, det er det jeg læser i din bog. Men det betyder jo at de ekstroverte lige pludselig ikke længere ‘bare’ har ret men nogle gange må finde sig i at vente på svaret selvom de måske synes at de selv har det bedste svar på hånden. Mennesker der føler sig angrebet på deres liv og handlinger reagerer som oftest med et modangreb, et modangreb der skal få den person de mener vil indskrænke deres handlinger til at trække sig tilbage og slippe angrebet i stedet for at stå fast på sin mening. Han kom måske ikke af sin egen gode vilje, måske hans kone har læst og genlæst din bog et par gange og er begyndt at tale højere og i stedet for at snakke med sin kone om hans nervøsitet angriber han dig… I stedet skulle han jo snakke med den person der har bragt din bog ind i hans liv og finde ud af hvorfor den person synes at det er så vigtigt at lytte til hinanden og ikke mindst at give hinanden plads til at vokse og udvikle sig til bedre mennesker, både i forhold til os selv men ikke mindst i forhold til vores medmennesker. Det er en fantastisk bog du har skrevet – Hvor jeg dog grinte mange steder fordi jeg kunne se og gense de underligste situationer i mit liv og lige pludselig kunne se at det ikke kun var mig der var underlig men at jeg rent faktisk er ok… Selvom jeg er introvert så er min søn det, om muligt, endnu mere end jeg – du lærte mig at blive bedre til at vise hensyn over for ham og det er jeg dig evigt taknemmelig for. Knus & Kram
“When you’re different, sometimes you don’t see the millions of people who accept you for what you are. All you notice is the person who doesn’t.”
― Jodi Picoult
Hvis ikke du kan bruge hans meninger som feedback, så er det fordi det, han siger, har noget med ham selv at gøre – og ikke har noget med dig at gøre!
Kære Anna
Jeg deltog i dit foredrag. Det har jeg blogget om.
Læs hvad jeg tog med mig:-))
http://www.gittehoumand.dk/blog/posts/2013/introvert-den-stille-revolution-og-det-nye-sort/
kh
Gitte Houmand
Vejle
Hej
Jeg var til dit foredrag i Vejle… Og det var jeg rigtig glad for at jeg var!
Det var mig, der kom hen og sagde, at jeg var blevet mere ekstrovert med tiden. (Ved ikke om du kan huske det?)
Det, jeg sagde til dig der, har jeg tænkt meget mere over her i dagene efter dit foredrag.
Jeg er en introvert person – ingen tvivl om det. Men det jeg går og tænker på, er om de ydre forhold kan påvirke graden af introverthed? Kan måden, ens forældre tackler deres barns introverthed på, forstærke det at være introvert eller omvendt?
Kan måden, man bliver mødt i skolen påvirke det? Kan man, hvis man bliver ‘stemplet’ som den det stille pige, der aldrig siger noget eller gør noget vildt, blive fastholdt i den rolle? Forstår du hvad jeg mener?
Jeg synes ikke, jeg passede ind i den rolle, jeg dengang fik trukket nedover mig i skolen. Jeg synes ikke, jeg blev set og anerkendt som den jeg var. Og det gjort mig ekstremt introvert i en periode – i hvert fald, år jeg var i skole.
Jeg følte nogen gange, at jeg var to personer – alt efter hvilket sammenhæng jeg befandt mig i – om jeg var tryg eller ej. For jeg kan skam være meget ekstrovert, når jeg befinder mig i trygge omgivelser med nære venner.
Jeg har arbejdet rigtig meget på at få forenet ‘de to personer’ inde i mig, og jeg synes efterhånden at jeg har fundet mig selv, at jeg er blevet et helt menneske. Og i kraft af det, er jeg blevet mere ekstrovert.
Giver det mening? Eller er jeg ude på et sidespor i forhold til at være introvert/ekstrovert?
Lone Nyvang
Kære Lone,
Tak for din kommentar – og pæne ord om foredraget. Selvfølgelig kan jeg huske dig!
Jeg tror, jeg vil vælge at svare dig i et blogindlæg en af dagene, for det er en virkelig interessant problematik, som jeg tror, flere end du vil finde relevant.
Kærlig hilsen,
Anna