Søndag den 17. november

af Anna Skyggebjerg den 17. november 2013

I går holdt jeg foredrag i Ribe. Jeg rejste derover med tog, og hele turen tog mig 12 timer. Tilfældigvis fik jeg ikke noget at spise i de 12 timer (for jeg vidste ikke, at togenens salgsvogne er blevet nedlagt). Så da jeg kom hjem, skete følgende: 

Jeg skal gå aftentur med Asger. Jeg står i entréen med Asger, Søren og Jacob – og siger så: “Hvor er min anden gummistøvle? Der står kun én her! Jeg tror, Asger har taget den. Har du taget min gummistøvle, Asger?”

Jeg registrerer, at Søren ser lidt bekymret ud, men er for optaget af gummistøvlemysteriet til at spørge ham, hvad der er galt. Men idag forstår jeg godt hans bekymring. For den gummistøvle, jeg ikke kunne finde… den havde jeg på min venstre fod.

I dag har jeg sovet til klokken 12 og fået fri fra en familiefødsesldag. Den introverte foredragsholder er til genopladning:

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Sana Sofia 17. november 2013 kl. 16:04

Kære Anne.
Dét kender jeg rigtigt godt! Og dejligt med fri idag <3
Kærligst Sofia

Katrine 17. november 2013 kl. 16:38

Uh, sådan en oplevelse kan være skræmmende. Men heldigvis tog du fri, så der er rig mulighed for restitution. Rigtig god – og afslappet – søndag til dig. :-)
Mange hilsener
Katrine

Paprika 17. november 2013 kl. 17:26

Ja godt du lytter til dig selv og at du fandt gummistøvlen
Mangel på mad….. modbydelige
Håber at en dag er nok, husk at lytte efter om du har brug for 2 dage.

Anna Skyggebjerg 17. november 2013 kl. 21:18

Kære I tre, TAK for gode ønsker!
Kærligst,
Anna

Yrsa 29. november 2013 kl. 17:31

Dejlig historie.
Jeg er også løbet ind i en masse af den slags spøjse ting..
Den sjoveste var nok, da jeg fandt min pung i osteskuffen i køleskabet.

Opskriften til den der “opladedragt” kunne vist bruges af mange. Måske kunne jeg få min mor til at strikke den :)

bedste hilsner
Yrsa

Anna Skyggebjerg 29. november 2013 kl. 17:36

Kære Yrsa,

Ha!

Hvis din mor strikker sådan en, må du love at sende et billede, jeg kan lægge på bloggen!

Kærlig hilsen,
Anna

Skriv en kommentar