Torsdag den 21. november

af Anna Skyggebjerg den 21. november 2013

Jacob og Elise har fødselsdag i december. Elise fylder 18 og har lagt planer. Jacob fylder 13 og har ingen planer. Men igår prøvede jeg alligevel at få ham til at svare på, hvordan han gerne vil fejres. Hans svar gav mig ondt i maven:

“Jeg vil gerne have en lagkage med lys i, for det har jeg aldrig prøvet. Og på film er det altid højdepunktet, når de puster lysene ud.”

Hvad er jeg for en mor?!  Hvad. Er. Jeg. For. En. Mor??

Svaret er, at jeg er en god nok mor. Og lad mig citere fra Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor :

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

så jeg det i øjnene, som før var for svært.

For eksempel hvornår jeg ikke er

en god mor.

Da blev forandring mulig.

Forandring er på vej. Til en begyndelse i form af fødsesldagslagkage med lys i til Jacob. 

PS: Forandring er også på vej til bloggen. De næste par uger er jeg nødt til at indhente forsømt arbejde og grave så meget tid fri af forpligtelser, som jeg overhovedet kan. Derfor vil de næste uger på bloggen være citater fra netop Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor. Personligt synes jeg, det er den bedste af mine bøger. Så hæng på.

{ 7 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Anne 21. november 2013 kl. 12:43

Uha fik helt tårer i øjnene. Hvor er han sød din knægt og hvor er du fantastisk at du indfrier hans ønske.
Hvis jeg ikke tager meget fejl, har han aldrig luftet ønsket om lagkagen for dig før, for så havde han fået det. Men vi mødre er jo enormt gode til at tage skyld og dårlig samvittighed på os.
Knus til dig

Anna Skyggebjerg 21. november 2013 kl. 13:06

Kære Anne,
Ja, skyld med skam ovenpå… Det kan vi altid finde plads til i livet.
Tak, fordi du siger, Jacob er sød. Det er han nemlig. Og det bliver lagkagen også!

Karen 21. november 2013 kl. 19:32

tror det bliver en vidunderfuld lagkage. Sig til, hvis du har brug tips, der gør det lidt nemmere at lave den rigtig lækker.

papriks 21. november 2013 kl. 20:38

hvis du vil have nogle opskrifter på lagkagebunde og kagecreme, som er nemme og andre fif, så sig til
husk at det der er vigtig er dig og din familie, bloggen er altid i anden række….
husk dig selv

Louise 22. november 2013 kl. 09:36

Åh, hvor jeg kender det! Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne læse bogen. Hvor kan jeg få fat i den?

Anna Skyggebjerg 22. november 2013 kl. 10:36

Kære Louise, Bogen er desværre ikke længere til salg, så eneste mulighed er at følge med på bloggen det næste stykke tid.

papriks 22. november 2013 kl. 14:21

louise
jeg er blevet skrevet op til den op bib, godt nok ventetid

Skriv en kommentar